Sag C-106/14

Fédération des entreprises du commerce et de la distribution (FCD)

og

Fédération des magasins de bricolage et de l’aménagement de la maison (FMB)

mod

Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Præjudiciel forelæggelse — miljø og beskyttelse af menneskers sundhed — forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) — artikel 7, stk. 2, og artikel 33 — særligt problematiske stoffer, der er til stede i artikler — underretnings- og oplysningspligt — beregning af 0,1 vægtprocenten«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. september 2015

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – undersøgelse af national rets forenelighed med EU-retten – ikke omfattet – forsyning af samtlige EU-retlige fortolkningsbidrag til den forelæggende ret – omfattet

   (Art. 267 TEUF)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – vejledning udarbejdet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) – bindende karakter – foreligger ikke

   (Art. 288 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, som ændret ved forordning nr. 366/2011, art. 77, stk. 2)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – artikler – begreb – sammensat produkt bestående af flere fremstillede genstande – omfattet – betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, som ændret ved forordning nr. 366/2011, art. 3, nr. 3); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – særligt problematiske stoffer – underretningspligt – rækkevidde

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, som ændret ved forordning nr. 366/2011, art. 3, nr. 4), og art. 7, stk. 2)

5. Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – særligt problematiske stoffer – underretningspligt – forekomsten af et særligt problematisk stof i en koncentration på over 0,1 vægtprocent – fastlæggelsen heraf påhviler producenten og importøren

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, som ændret ved forordning nr. 366/2011, 130. betragtning, art. 7, stk. 2, og art. 59, stk. 1)

6. Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – særligt problematiske stoffer – informationspligt – rækkevidde

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, som ændret ved forordning nr. 366/2011, art. 33 og art. 59, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25)

2.  Henset til lovgivers hensigt om i henhold til artikel 77, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), som ændret ved forordning nr. 366/2011, at overlade opgaven med levering af tekniske og videnskabelige værktøjer og vejledning, hvor dette er hensigtsmæssigt for opgaverne i henhold til denne forordning til sekretariatet for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), kan et dokument, såsom ECHA’s vejledning, anses for at være omfattet af de omstændigheder, der kan tages i betragtning med henblik på en fortolkning af denne forordning. Til trods for, at der er tale om tekniske og videnskabelige aspekter ved kemikalier, der reguleres af forordning nr. 1907/2006, er et sådant dokument imidlertid alene vejledende. Den fortolkning, som vejledningen foretager af forordningens bestemmelser, har ingen normgivende karakter. Dette dokument, som er udarbejdet af ECHA, optræder nemlig ikke blandt de EU-retsakter, som nævnes i artikel 288 TEUF, og det har derfor ikke nogen retligt bindende karakter.

   (jf. præmis 28)

3.  Det fremgår af definitionen af »artikel« i artikel 3, nr. 3, i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), som ændret ved forordning nr. 366/2011, at kvalificeringen af en genstand som artikel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt forordningen, beror på tre omstændigheder. For det første vedrører begrebet artikel alene genstande, som har været »under fremstilling«. Begrebet omhandler dermed alene fremstillede genstande i modsætning til genstande i deres rene form. Den omhandlede genstand skal for det andet gennem denne fremstilling opnå »en særlig form, overflade eller design«, bortset fra andre egenskaber, bl.a. fysiske eller kemiske. For det tredje skal den form, overflade eller det design, som er opnået gennem fremstillingen, være mere afgørende for den omhandlede genstands funktion end dens kemiske komposition.

   I forbindelse med et sammensat produkt, der er sammensat af flere fremstillede genstande, der opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 3, nr. 3), i forordning nr. 1907/2006, må det konstateres, at denne forordning ikke indeholder nogen bestemmelse, som specifikt regulerer en sådan situation. Spørgsmålet om, hvorvidt et sammensat produkt i sig selv kan defineres som artikel, afhænger dermed udelukkende af, om disse kriterier er overholdt. Begrebet artikel finder således anvendelse på enhver genstand, der opfylder kriterierne i artikel 3, nr. 3), og som indgår i sammensætningen af et sammensat produkt, medmindre genstanden efter fremstillingen bliver til affald eller mister den form, overflade eller design, som i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion.

   (jf. præmis 47-50, 53 og 54)

4.  Hvad angår pligten til at underrette om særligt problematiske stoffer i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), som ændret ved forordning nr. 366/2011, fremgår det af artikel 3, nr. 4), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006, at den underretningspligt, der påhviler en producent, alene vedrører artikler, som producenten selv har fremstillet eller samlet. Denne pligt finder derimod ikke anvendelse på en artikel, der, selv om den anvendes af producenten som en bestanddel, fremstilles af en tredjepart.

   (jf. præmis 55 og 57)

5.  I de tilfælde, som er omfattet af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), som ændret ved forordning nr. 366/2011, er producenten forpligtet til at underrette Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om forekomsten af særligt problematiske stoffer i den artikel, som han fremstiller eller samler. Når artiklen dernæst anvendes down-stream af en anden producent som en bestanddel i fremstillingen af et sammensat produkt, er denne anden producent ikke forpligtet til at underrette ECHA om forekomsten af det omhandlede stof i denne artikel. En sådan underretning ville nemlig sammen med den underretning, som producenten af artiklen skal foretage, indebære dobbeltarbejde. En sådan overflødig og unødvendig byrde er vanskelig at forene med proportionalitetsprincippet, som der henvises til i 130. betragtning til forordningen. De foregående bemærkninger finder tilsvarende anvendelse på den underretningspligt, som er pålagt importørerne i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006.

   Heraf følger, at det med henblik på anvendelsen af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 påhviler producenten at fastslå, om et særligt problematisk stof, der er identificeret i henhold til forordningens artikel 59, stk. 1, er til stede i en koncentration på over 0,1 vægtprocent i alle de artikler, som den pågældende fremstiller, og importøren af et produkt, som er sammensat af flere artikler, for hver artikel at fastslå, om et sådant stof er til stede i en koncentration på over 0,1 vægtprocent i denne artikel.

   (jf. præmis 61-63 og 83 samt domskonkl.)

6.  Artikel 33 i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), som ændret ved forordning nr. 366/2011 skal fortolkes således, at det med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse påhviler leverandøren af et produkt, hvoraf en eller flere af de artikler, som produktet er sammensat af, indeholder et særligt problematisk stof, der er identificeret i henhold til forordningens artikel 59, stk. 1, i en koncentration på over 0,1 vægtprocent pr. artikel, at forsyne modtageren og, efter anmodning, forbrugeren med oplysninger om forekomsten af dette stof, herunder som et minimum det omhandlede stof navn.

   Det vil nemlig være uforeneligt med underretningspligten i artikel 33 i forordning nr. 1907/2006, hvis en artikel, der indgår som en bestanddel i et sammensat produkt, kan afbryde videreførelsen af denne oplysningspligt til enhver aktør i leveringskæden, henset til, at forpligtelsen er direkte forbundet med den omstændighed, at der er et særligt problematisk stof til stede i denne artikel. Effektiviteten af den i denne artikel omhandlede oplysningspligt skal således sikres i hele leverandørkæden frem til den endelige forbruger. Oplysningspligten påhviler fortløbende aktører i hele denne kæde og skal følge den artikel, som den omhandler, frem til den endelige forbruger.

   (jf. præmis 79, 80, 82 og 83 samt domskonkl.)