Sag C-21/14 P

Europa-Kommissionen

mod

Rusal Armenal ZAO

»Appel — dumping — import af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina — Republikken Armeniens tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) — artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 384/96 — forenelighed med aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (GATT)«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015

1. Internationale aftaler – overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen – GATT 1994 – ikke muligt at påberåbe sig WTO’s aftaler for at anfægte en EU-retsakts lovlighed – undtagelser – EU-retsakt, der tilsigter gennemførelsen deraf, eller som udtrykkeligt og præcist henviser dertil

   (Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994; aftalen om anvendelsen af art. VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, »antidumpingaftalen af 1994«)

2. Internationale aftaler – overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen – GATT 1994 – ikke muligt at påberåbe sig WTO’s aftaler for at anfægte en EU-retsakts lovlighed – undtagelser – EU-retsakt, der tilsigter gennemførelsen deraf – bedømmelseskriterier

   (Aftalen om anvendelsen af art. VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, »antidumpingaftalen af 1994«, art. 2; Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, femte betragtning, og art. 2, stk. 7)

3. Internationale aftaler – overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen – GATT 1994 – ikke muligt at påberåbe sig WTO’s aftaler for at anfægte en EU-retsakts lovlighed – undtagelser – EU-retsakt, som udtrykkeligt og præcist henviser dertil – generel henvisning til den nævnte aftale – ikke omfattet

   (Aftalen om anvendelsen af art. VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, »antidumpingaftalen af 1994«, art. 2; Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, femte betragtning og art. 2, stk. 7)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 37-41)

2.  Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) antidumpingsystem kan i visse tilfælde udgøre en undtagelse fra det almindelige princip om, at EU’s retsinstanser ikke kan prøve lovligheden af EU-institutionernes retsakter ud fra deres overensstemmelse med reglerne i WTO-aftalerne. For at en sådan undtagelse i et særligt tilfælde kan anerkendes, kræves det dog ydermere, at det i retligt tilstrækkeligt omfang er godtgjort, at lovgiver har tilkendegivet en vilje til at gennemføre en inden for rammerne af WTO-aftalerne påtaget særlig forpligtelse i EU-retten.

   Med henblik herpå er det ikke tilstrækkeligt, at det blot generelt af betragtningerne til den omhandlede EU-retsakt kan udledes, at denne retsakt skal vedtages under hensyntagen til Unionens internationale forpligtelser. Det er derimod nødvendigt, at det ud af den specifikke, anfægtede EU-retlige bestemmelse kan udledes, at denne tilsigter at gennemføre en særlig forpligtelse, der følger af WTO-aftalerne, i EU-retten.

   Eftersom aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (antidumpingaftalen) ikke indeholder særlige regler vedrørende WTO-medlemslande uden markedsøkonomi, kan der imidlertid ikke fastslås nogen overensstemmelse mellem på den ene side de regler, der er opført i artikel 2, stk. 7, i forordning nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som senest ændret ved forordning nr. 2117/2005, og som omhandler indførsler fra WTO-medlemslande uden markedsøkonomi, og på den anden side de regler, der er fastsat i antidumpingaftalens artikel 2. Det følger heraf, at den nævnte bestemmelse i den nævnte forordning ikke kan anses for en foranstaltning, der har til formål at sikre gennemførelsen i Unionens retsorden af en inden for rammerne af WTO påtaget særlig forpligtelse.

   Desuden bør det udtryk, der er angivet i femte betragtning til forordning nr. 384/96, hvorefter antidumpingaftalens regler »i videst muligt omfang« bør overføres til EU-retten, forstås således, at om end EU-lovgiver ved vedtagelsen af denne forordning ønskede at tage hensyn til antidumpingaftalens regler, tilkendegav denne imidlertid ikke en vilje til at overføre hver enkelt af disse regler til den nævnte forordning.

   (jf. præmis 44-46, 50 og 52)

3.  Artikel 2, stk. 7, i forordning nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som senest ændret ved forordning nr. 2117/2005, henviser ikke udtrykkeligt til nogen præcis bestemmelse i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, idet den generelle reference til denne aftales bestemmelser i femte betragtning til samme forordning i sig selv er utilstrækkelig til at konkludere, at der foreligger en sådan henvisning.

   (jf. præmis 59)