—

den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget

—

Europa-Kommissionen ved G. Braun og F.W. Bulst, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299, s. 25).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem BGW Beratungs-Gesellschaft Wirtschaft mbH, tidligere BGW Marketings- & Management-Service GmbH (herefter »BGW«), og Bodo Scholz vedrørende ordmærket BGW Bundesverband der deutschen Gesundheitswirtschaft.

3

Artikel 3 i direktiv 2008/95 med overskriften »Registreringshindringer og ugyldighedsgrunde« bestemmer i stk. 1, litra b) og c):

»1.   Følgende tegn og varemærker udelukkes fra registrering eller kan erklæres ugyldige, hvis de allerede er blevet registreret:

[...]

[...]«

4

Dette direktivs artikel 4 med overskriften »Yderligere registreringshindringer og ugyldighedsgrunde vedrørende konflikter med ældre rettigheder« bestemmer i stk. 1, litra b):

»1.   Et varemærke udelukkes fra registrering eller kan, hvis det er registreret, erklæres ugyldigt:

[...]

5

§ 9, stk. 1, i lov om varemærker (Markengesetz) af 25. oktober 1994 (BGB1. I, s. 3082; 1995 I, s. 156; 1996 I, s. 682) har følgende ordlyd:

»Registreringen af et varemærke kan annulleres

[...]

6

Den 11. december 2006 blev ordmærket BGW Bundesverband der deutschen Gesundheitswirtschaft (herefter »det yngre varemærke«) registreret i det tyske patent- og varemærkekontor (Deutsches Patent- und Markenamt) under nr. 306 33835 bl.a. for varer og tjenesteydelser henhørende under klasse 16, 35, 41 og 43 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, med følgende beskrivelse:

»klasse 16: tryksager

klasse 35: annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver; forretningsmæssig rådgivningsvirksomhed; rådgivning vedrørende forretningsorganisation; rådgivning vedrørende forretningsledelse; organisering af udstillinger og messer med kommercielle eller reklamemæssige formål; PR-virksomhed

klasse 41: uddannelse; undervisningsvirksomhed; underholdningsvirksomhed; sportsarrangementer og kulturelle arrangementer; organisering af udstillinger med kulturelt eller uddannelsesmæssigt sigte; udbydelse af rekreative faciliteter; helseklubber; arrangering og ledelse af videnskabelige møder; organisering og ledelse af konferencer, kongresser og symposier; stillen sportsfaciliteter til rådighed; udlejning af sportsudstyr; sports- og gymnastikundervisning; arrangering og ledelse af seminarer, workshopper, foredrag, debatter og kurser; rådgivning vedrørende rekreative faciliteter; organisering og ledelse af uddannelses- og videreuddannelsesarrangementer; tjenesteydelser i forbindelse med information til kurgæster vedrørende begivenheder inden for kultur og sport; kurrådgivning

klasse 43: tilvejebringelse af mad og drikke, midlertidig indkvartering; reservation og formidling af indkvartering, navnlig til kurgæster; tjenesteydelser vedrørende alderdomshjem; drift af feriekolonier«.

7

BGW rejste indsigelse mod den nævnte registrering på grundlag af følgende tyske ord- og figurmærke nr. 304 06 837 (herefter »det ældre varemærke«):

8

Det ældre varemærke har været registreret siden den 21. juli 2004 for varer og tjenesteydelser henhørende under klasse 16, 35 og 41 i Nicearrangement svarende til følgende beskrivelse:

»klasse 16: papir, pap, varer heraf, ikke indeholdt i andre klasser; tryksager; bogbinderiartikler; fotografier; papirhandlervarer; klæbemidler til papirvarer og til husholdningsbrug; artikler til brug for kunstnere; pensler; skrivemaskiner og kontorartikler (dog ikke møbler); instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater); kunststofmateriale til emballeringsbrug (ikke indeholdt i andre klasser)

klasse 35: annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver

klasse 41: uddannelse; undervisningsvirksomhed; underholdningsvirksomhed; sportsarrangementer og kulturelle arrangementer; udgivelse af aviser, tidsskrifter og bøger; udgivelse af tekster; arrangering af messer og udstillinger inden for underholdning, kultur og sport; filmproduktion; udlejning af smalfilm; udlejning af videokameraer, lydoptagelser, fjernsyn og radioer; undervisning pr. korrespondance; organisering og ledelse af konferencer, kongresser og symposier; online-udgivelse af elektroniske bøger og tidsskrifter; radiounderholdning; arrangering og ledelse af seminarer og workshopper; tolkning og oversættelse; undervisningsvirksomhed; arrangering og ledelse af videnskabelige møder; udarbejdelse af filmmanuskripter; produktion af videofilm; organisering af konkurrencer«.

9

Ved afgørelse af 2. oktober 2009 gav det tyske patent- og varemærkekontor delvist medhold i den indsigelse, der var blevet rejst af BGW, og annullerede delvist registreringen af det yngre varemærke med den begrundelse, at der forelå en risiko for forveksling mellem de to omtvistede varemærker. Efter at der var blevet indgivet en klage af indehaveren af det yngre varemærke, blev denne afgørelse ophævet ved afgørelse af 9. januar 2012 med den begrundelse, at BGW ikke havde godtgjort retsbevarende brug af sit varemærke.

10

BGW anlagde søgsmål ved Bundespatentgericht (forbundspatentdomstolen) med påstand om annullation af denne sidstnævnte afgørelse.

11

Denne ret har på baggrund af flere dokumenter, som BGW har fremlagt for den, lagt til grund, at det er godtgjort, at der er blevet gjort retsbevarende brug af det ældre varemærke i det mindste for så vidt angår varerne »tryksager« og tjenesteydelserne »annonce- og reklamevirksomhed«, »arrangering og ledelse af seminarer« og »organisering af konkurrencer«, idet disse tjenesteydelser hovedsageligt præsteres over for virksomheder inden for sundhedssektoren, navnlig over for optikere og høreapparatteknikere. Den forelæggende ret har konkluderet, at de omtvistede varemærker omfatter varer af samme art og tjenesteydelser dels af samme art, dels af lignende art.

12

For så vidt angår ligheden mellem varemærkerne er den forelæggende ret af den opfattelse, at helhedsindtrykket af det ældre varemærke alene domineres af bogstavrækkefølgen »BGW«, idet den figurative bestanddel alene fremhæver denne rækkefølge visuelt set og er irrelevant fonetisk set. For så vidt angår det yngre varemærke finder den forelæggende ret, at ordkombinationen »Bundesverband der deutschen Gesundheitswirtschaft« har en beskrivende karakter og mangler ethvert fornødent særpræg, for så vidt som den blot oplyser, at de omhandlede varer og tjenesteydelser præsteres af en sammenslutning af virksomheder inden for sundhedssektoren, der opererer i hele Tyskland, uden i øvrigt at give mulighed for en præcis identificering af de nævnte varers og tjenesteydelsers handelsmæssige oprindelse.

13

Den forelæggende ret hælder til den opfattelse, at helhedsindtrykket af det yngre varemærke ligeledes er domineret af bogstavrækkefølgen »BGW«. Under alle omstændigheder har Bundespatentgericht (forbundspatentdomstolen) tilføjet, at uanset hvordan denne ordkombination skal bedømmes, må bogstavrækkefølgen i det mindste tillægges en selvstændig adskillelsesevne i det yngre varemærke som omhandlet i dom Medion (C-120/04, EU:C:2005:594). Den relevante kundekreds vil derfor, når den stilles over for det yngre varemærke, genkende det ældre varemærke, idet den eneste forskel består i, at akronymet »BGW« – der ikke i sig selv har nogen betydning – forklares med (den beskrivende) angivelse »Bundesverband der deutschen Gesundheitswirtschaft«.

14

Følgelig er den forelæggende ret, idet den har henvist til dom AMS mod KHIM – American Medical Systems (AMS Advanced Medical Services) (T-425/03, EU:T:2007:311), af den opfattelse, at der ikke er tvivl om, at der for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, der er nævnt i nærværende doms præmis 11, for den relevante kundekreds består en risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

15

Den forelæggende ret er imidlertid af den opfattelse, at dom Strigl og Securvita (C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147) er til hinder for en sådan bedømmelse, idet Domstolen i denne dom fastslog, at artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2008/95 finder anvendelse på et ordmærke, der består af en sammenstilling af en beskrivende ordkombination og en – isoleret betragtet – ikke beskrivende bogstavrækkefølge, hvis denne bogstavrækkefølge, fordi den gengiver begyndelsesbogstavet i hvert ord i denne ordkombination, af kundekredsen opfattes som en forkortelse af den nævnte ordkombination, og at det omhandlede varemærke som helhed dermed kan forstås som en kombination af beskrivende angivelser eller forkortelser, som dermed ikke har det fornødne særpræg. Den forelæggende ret har endvidere henvist til, at Domstolen i den nævnte doms præmis 38 har præciseret, at bogstavrækkefølgen, der gengiver det første bogstav i de ord, som ordkombinationen er sammensat af, blot indtager en accessorisk stilling i forhold til denne kombination.

16

Det vil derfor være udelukket at tillægge en bestanddel af et sammensat varemærke, i det foreliggende tilfælde bogstavrækkefølgen »BGW«, der opfattes som et akronym i det yngre varemærke, en dominerende karakter eller i det mindste selvstændig adskillelsesevne, såfremt en sådan bestanddel blot indtager en accessorisk stilling.

17

Den omstændighed, at dom Strigl og Securvita (C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147) omhandlede absolutte registreringshindringer i henhold til artikel 3 i direktiv 2008/95, begrunder ifølge Bundespatentgericht (forbundspatentdomstolen) ikke, at der skal anlægges en anden bedømmelse i hovedsagen, som vedrører den yderligere registreringshindring i direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), da den opfattelse, som kundekredsen har af et varemærke, i princippet ikke kan afhænge af, om der er tale om en registreringshindring i henhold til artikel 3 eller 4 i direktiv 2008/95.

18

På det grundlag har Bundespatentgericht (forbundspatentdomstolen) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/95 fortolkes således, at det i forbindelse med varer og tjenesteydelser af samme eller lignende art kan fastslås, at der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, såfremt en bogstavrækkefølge med fornødent særpræg, der dominerer det ældre ord-/figurmærke med gennemsnitligt særpræg, overtages i en tredjemands yngre ordmærke på en sådan måde, at der til denne bogstavrækkefølge føjes en dertil henvisende beskrivende ordkombination, der forklarer bogstavrækkefølgen som forkortelse af de beskrivende ord?«

19

Den forelæggende ret ønsker med sit spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at der i forbindelse med varer og tjenesteydelser af samme eller lignende art kan bestå en risiko for forveksling i den relevante kundekreds’ bevidsthed mellem på den ene side et ældre varemærke, der består af en bogstavrækkefølge, som har fornødent særpræg, og som dominerer dette varemærke, der har et gennemsnitligt særpræg, og på den anden side et yngre varemærke, der gengiver denne bogstavrækkefølge, hvortil der er tilføjet en beskrivende ordkombination, der er sammensat af ord, hvis begyndelsesbogstaver svarer til bogstaverne i den nævnte bogstavrækkefølge, således at bogstavrækkefølgen af kundekredsen opfattes som akronymet for den nævnte ordkombination.

20

Da den forelæggende ret har stillet dette spørgsmål i betragtning af den tvivl, som denne ret har med hensyn til anvendelsen af dom Strigl og Securvita (C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147) i forbindelse med bedømmelsen af ligheden mellem de omtvistede varemærker i tvisten i hovedsagen, skal rækkevidden og relevansen af denne dom derfor først bedømmes.

21

De hovedsager, der gav anledning til dom Strigl og Securvita (C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147), omhandlede to ordmærker, hvoraf det ene var sammensat af tegnet »Multi Markets Fund MMF«, der betegner en investeringsfond, der er aktiv på flere finansielle markeder, og det andet af tegnet »NAI – Der Natur-Aktien-Index«, der betegner et børsindeks, hvori indgår aktier fra økologisk orienterede selskaber. Da den forelæggende ret i disse sager var af den opfattelse, at tegnene »MMF« og »NAI« isoleret betragtet ikke var beskrivende som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/95, spurgte den Domstolen, om de registreringshindringer, der er fastsat i dette direktivs artikel 3, stk. 1, litra b) og/eller c), finder anvendelse på et ordmærke, der består af en sammenstilling af en beskrivende ordkombination og en bogstavrækkefølge, der ikke i sig selv er beskrivende, men som gengiver begyndelsesbogstaverne i hvert af de ord, som denne ordkombination er sammensat af.

22

Det spørgsmål, der lå til grund for de ovennævnte sager, bestod således i at afgøre, om et sammensat varemærke, der består af en ordkombination sammenstillet med dennes akronym, kunne registreres, henset til artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2008/95, og ikke i – som i nærværende sag – at bedømme, om der kan foreligge en risiko for forveksling som omhandlet i det nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra b), mellem et ældre varemærke, der består af en bogstavrækkefølge, og et yngre varemærke, der gengiver denne bogstavrækkefølge sammenstillet med en ordkombination.

23

For det første har de absolutte registreringshindringer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2008/95, og de relative registreringshindringer, der er fastsat i dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra b), forskellige formål og tilsigter at beskytte særskilte interesser.

24

For så vidt angår artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/95 består den almene interesse, der ligger bag denne bestemmelse, i at sikre, at de tegn, der er beskrivende for en eller flere af de varers eller tjenesteydelsers egenskaber, som er omfattet af varemærkeansøgningen, frit kan bruges af samtlige erhvervsdrivende, der udbyder sådanne varer eller tjenesteydelser (dom Strigl og Securvita, C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

25

Begrebet almen interesse, der ligger til grund for det nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, litra b), er sammenfaldende med varemærkets væsentligste funktion, der er at garantere oprindelsen af varen eller tjenesteydelsen, som er omfattet af varemærket, over for forbrugeren eller den endelige bruger, som dermed sættes i stand til uden risiko for forveksling at adskille varen eller tjenesteydelsen fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse (jf. dom Eurohypo mod KHIM, C-304/06 P, EU:C:2008:261, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).

26

Direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), har derimod til formål at beskytte de individuelle interesser hos indehaverne af ældre varemærker, der kommer i konflikt med det ansøgte tegn, og garanterer dermed varemærkets funktion som angivelse af oprindelse i et tilfælde, hvor der foreligger risiko for forveksling (jf. i denne retning dom Medion, C-120/04, EU:C:2005:594, præmis 24 og 26 og den deri nævnte retspraksis).

27

Selv om den opfattelse, som den relevante kundekreds har af et tegn, ikke – som den forelæggende ret med rette har påpeget – kan afhænge af den omhandlede registreringshindring, vil synsvinklen, ud fra hvilken denne opfattelse forstås, imidlertid variere alt efter, om der er tale om at bedømme, om et tegn er beskrivende, eller om der foreligger en risiko for forveksling.

28

Som generaladvokaten har anført i punkt 29 i forslaget til afgørelse, forholder det sig således, at mens opmærksomheden i forbindelse med bedømmelsen af et tegns beskrivende karakter er fokuseret på de mentale processer, der kan føre til at skabe en forbindelse mellem tegnet eller dets forskellige bestanddele og de omhandlede varer og/eller tjenesteydelser, vedrører undersøgelsen i forbindelse med bedømmelsen af risikoen for forveksling processerne i forhold til at huske, genkende og erindre tegnet samt associeringsmekanismer.

29

For det andet bemærkede Domstolen i præmis 32 i dom Strigl og Securvita (C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147), at de tre blokbogstaver i hvert af tegnene, dvs. »MMF« og »NAI«, udgjorde begyndelsesbogstaverne i de ordkombinationer, som de var sammenstillet med, og at ordkombinationen og bogstavrækkefølgen i begge tilfælde havde til formål gensidigt at forklare hinanden og at understrege den forbindelse, der var mellem dem, idet begge bogstavrækkefølger var konstrueret til at forstærke kundekredsens opfattelse af ordkombinationen, da det blev mere enkelt at bruge den og lettere at huske den.

30

I den forbindelse præciserede Domstolen i samme doms præmis 37 og 38, at hvis de omhandlede bogstavrækkefølger af den relevante kundekreds blev opfattet som værende forkortelser for de ordkombinationer, som de var sammenstillet med, kunne bogstavrækkefølgerne ikke gå ud over summen af alle varemærkets bestanddele set som helhed, selv om disse bogstavrækkefølger isoleret set kunne anses for at have et fornødent særpræg. Tværtimod indtog sådanne bogstavrækkefølger ifølge Domstolen blot en »accessorisk stilling« i forhold til den ordkombination, som de er sammenstillet med.

31

Det fremgår af præmisserne i dom Strigl og Securvita (C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147), at spørgsmålet om, hvorvidt artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2008/95 medfører, at der ikke kan ske registrering af et tegn, som er sammensat af en bogstavrækkefølge sammenstillet med en ordkombination, skal bedømmes fra sag til sag i henhold til den relevante kundekreds’ opfattelse af den indbyrdes afhængighed mellem tegnets forskellige bestanddele og tegnet set som helhed.

32

Den konstatering, der er indeholdt i den nævnte doms præmis 38, som den forelæggende ret har henvist til, hvorefter bogstavrækkefølgen, der gengiver de første bogstaver i ordene, som ordkombinationen er sammensat af, blot indtager en accessorisk stilling i forhold til denne, skal derfor forstås i denne retning og kan ikke fortolkes således, at den er et udtryk for et generelt kriterium for bedømmelsen af den accessoriske karakter for en bogstavrækkefølge, der gengiver det første bogstav i hvert af ordene i den ordkombination, som den er sammenstillet med.

33

Denne konstatering præciserer nemlig blot i forhold til anvendelsen af registreringshindringerne i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2008/95, at en bogstavrækkefølge, selv hvis den i sig selv har fornødent særpræg, kan have en beskrivende karakter, når den gengives i et sammensat varemærke, hvori den er kombineret med et hovedsagligt beskrivende udtryk, som den bliver opfattet som en forkortelse af, hvilket skal fastslås fra sag til sag.

34

Henset til den anden retlige sammenhæng i de sager, der gav anledning til dom Strigl og Securvita (C-90/11 og C-91/11, EU:C:2012:147), og til den rækkevidde, som skal tillægges denne dom, følger det af det ovenstående, at de konstateringer, der fremgår deraf, ikke kan overføres på hovedsagen med henblik på bedømmelsen af, om der foreligger en lighed mellem de to omtvistede varemærker.

35

Der skal herefter henvises til retspraksis, hvorefter helhedsvurderingen af risikoen for forveksling for så vidt angår den visuelle, lydlige og begrebsmæssige lighed af de omtvistede varemærker skal være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der navnlig skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele. Den opfattelse, som gennemsnitsforbrugeren af de omhandlede varer eller tjenesteydelser har af varemærkerne, spiller en afgørende rolle i helhedsvurderingen af den nævnte risiko. Gennemsnitsforbrugeren opfatter i denne henseende normalt et varemærke som en helhed og undersøger ikke dets forskellige detaljer (dom Bimbo mod KHIM, C-591/12 P, EU:C:2014:305, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

36

Vurderingen af ligheden mellem to varemærker kan ikke begrænses til, at der alene tages hensyn til én bestanddel i et sammensat varemærke, og til at sammenligne denne med et andet varemærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed (domme KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 41, og Aceites del Sur-Coosur mod Koipe, C-498/07 P, EU:C:2009:503, præmis 61).

37

Selv om det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele, er det kun, når alle andre varemærkebestanddele er uden betydning, at bedømmelsen af ligheden kan afhænge af den dominerende bestanddel alene (domme KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 41 og 42, og Nestlé mod KHIM, C-193/06 P, EU:C:2007:539, præmis 42 og 43 og den deri anførte retspraksis).

38

I denne henseende har Domstolen præciseret, at den fælles bestanddel i de omtvistede varemærker, selv om den ikke kan anses for at dominere helhedsindtrykket, skal tages i betragtning ved bedømmelsen af ligheden mellem disse varemærker, for så vidt som bestanddelen i sig selv udgør det ældre varemærke og bevarer en selvstændig adskillelsesevne i det varemærke, der er sammensat bl.a. af denne bestanddel, og som søges registreret. I tilfælde af, at en fælles bestanddel har bevaret en selvstændig adskillelsesevne i det sammensatte tegn, kan det helhedsindtryk, som dette tegn skaber, nemlig forlede offentligheden til at tro, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra i hvert fald økonomisk forbundne virksomheder, og i så fald skal det fastslås, at der foreligger en risiko for forveksling (dom Medion, C-120/04, EU:C:2005:594, præmis 30 og 36, og kendelse ecoblue mod KHIM og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, C-23/09 P, EU:C:2010:35, præmis 45).

39

Domstolen har imidlertid ligeledes præciseret, at en bestanddel af et sammensat tegn ikke bevarer en sådan selvstændig adskillelsesevne, hvis denne bestanddel sammen med den anden eller de andre af tegnets bestanddele samlet set udgør en enhed, der har en anden betydning end de enkelte bestanddele hver for sig (dom Bimbo mod KHIM, C-591/12 P, EU:C:2014:305, præmis 25).

40

Som generaladvokaten har anført i punkt 40 i forslaget til afgørelse, skal det endvidere bemærkes, at selv en bestanddel, der kun har en svag grad af særpræg, i princippet kan være dominerende i helhedsindtrykket af et sammensat varemærke eller have selvstændig adskillelsesevne i dette varemærke som omhandlet i den retspraksis, der følger af dom Medion (C-120/04, EU:C:2005:594), da den navnlig som følge af sin placering i tegnet eller af sin størrelse kan sætte sit præg i opfattelsen hos forbrugeren og forblive i dennes erindring.

41

I det foreliggende tilfælde påhviler det den forelæggende ret på grundlag af en analyse af det yngre varemærkes bestanddele og disses relative betydning for den relevante kundekreds’ opfattelse, at afgøre, hvilket helhedsindtryk dette varemærke efterlader i denne kundekreds’ erindring, og derefter skal der i lyset af dette helhedsindtryk og alle de relevante faktorer i sagen foretages en vurdering af risikoen for forveksling (dom Bimbo mod KHIM, C-591/12 P, EU:C:2014:305, præmis 34).

42

Det skal imidlertid bemærkes, at den blotte omstændighed, at det yngre varemærke er sammensat af et tegn, som gengiver den bogstavrækkefølge, der udgør den eneste ordbestanddel i det ældre varemærke, og af en ordkombination, hvis initialer svarer til den nævnte bogstavrækkefølge, ikke i sig selv kan udelukke, at der foreligger en risiko for forveksling med dette ældre varemærke.

43

Under omstændighederne i hovedsagen skal den forelæggende ret således blandt andre faktorer undersøge, om den forbindelse, som den relevante kundekreds vil kunne skabe mellem bogstavrækkefølgen og ordkombinationen – navnlig muligheden for at førstnævnte vil blive opfattet som et akronym for sidstnævnte – er af en sådan karakter, at denne bogstavrækkefølge vil kunne opfattes og huskes selvstændigt af den relevante kundekreds i det yngre varemærke. På samme måde skal den forelæggende ret i givet fald vurdere, om det yngre varemærkes bestanddele samlet set danner en særskilt logisk enhed, der har en anden betydning end betydningen af de nævnte bestanddele hver for sig.

44

Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at der i forbindelse med varer og tjenesteydelser af samme eller lignende art kan bestå en risiko for forveksling i den relevante kundekreds’ bevidsthed mellem på den ene side et ældre varemærke, der består af en bogstavrækkefølge, som har fornødent særpræg, og som dominerer dette varemærke, der har et gennemsnitligt særpræg, og på den anden side et yngre varemærke, der gengiver denne bogstavrækkefølge, hvortil der er tilføjet en beskrivende ordkombination, der er sammensat af ord, hvis begyndelsesbogstaver svarer til bogstaverne i den nævnte bogstavrækkefølge, således at bogstavrækkefølgen af kundekredsen opfattes som akronymet for den nævnte ordkombination.

45

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at der i forbindelse med varer og tjenesteydelser af samme eller lignende art kan bestå en risiko for forveksling i den relevante kundekreds’ bevidsthed mellem på den ene side et ældre varemærke, der består af en bogstavrækkefølge, som har fornødent særpræg, og som dominerer dette varemærke, der har et gennemsnitligt særpræg, og på den anden side et yngre varemærke, der gengiver denne bogstavrækkefølge, hvortil der er tilføjet en beskrivende ordkombination, der er sammensat af ord, hvis begyndelsesbogstaver svarer til bogstaverne i den nævnte bogstavrækkefølge, således at bogstavrækkefølgen af kundekredsen opfattes som akronymet for den nævnte ordkombination.