Sag C-15/14 P
Europa-Kommissionen
mod
MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt.
»Appel — statsstøtte — aftale mellem den ungarske stat og olie- og gasselskabet MOL om mineafgifter i forbindelse med udvinding af kulbrinter — senere ændring af et lovligt afgiftssystem med forhøjelse af satsen — afgiftsforhøjelse, som ikke gælder for MOL — afgørelse, som erklærer en støtte uforenelig med det indre marked — selektiv karakter«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. juni 2015
Statsstøtte — begreb — foranstaltningens selektive karakter — sondring mellem kravet om selektivitet og parallel identificering af en økonomisk fordel samt mellem en støtteordning og individuel støtte
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte — begreb — foranstaltningens selektive karakter — national lovgivning om metoderne til fastsættelse af mineafgifternes størrelse — fakultative bestemmelser, som fastsætter pålæggelse af yderligere byrder — de nationale myndigheders skønsmargen — lovlig — grænser
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte — begreb — foranstaltningens selektive karakter — udvælgelse af modtagerne ud fra objektive kriterier — utilstrækkelig omstændighed til at konkludere, at foranstaltningen har selektiv karakter — grænser
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte — begreb — på hinanden følgende statslige indgreb med indbyrdes uadskillelige forbindelser — bedømmelseskriterier
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Inden for statsstøtteområdet bør kravet om foranstaltningens selektive karakter, der følger af artikel 107, stk. 1, TEUF, klart adskilles fra en parallel identificering af en økonomisk fordel, idet Kommissionen, når den har konstateret, at der foreligger en fordel i bred forstand, som direkte eller indirekte følger af en given foranstaltning, også skal godtgøre, at denne fordel er specifikt til fordel for en eller flere virksomheder. Med henblik herpå påhviler det navnlig Kommissionen at påvise, at foranstaltningen har indført differentieringer mellem virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende situation i forhold til det formål, der forfølges. Fordelen skal således indrømmes på en selektiv vis og kunne bringe visse virksomheder i en gunstigere situation end andre.
Imidlertid varierer kravet om selektivitet, alt efter om den pågældende foranstaltning er en generel støtteforanstaltning eller en individuel støtte. I det sidstnævnte tilfælde giver identificeringen af en økonomisk fordel i princippet anledning til en formodning for, at den er selektiv. Ved undersøgelsen af en generel ordning skal det derimod fastlægges, om den pågældende foranstaltning, uanset om det er fastslået, at den indebærer en generel fordel, indebærer fordele alene for visse virksomheder eller visse erhvervssektorer.
(jf. præmis 59 og 60)
Inden for statsstøtteområdet er der en grundlæggende forskel mellem undersøgelsen af den selektive karakter af generelle fritagelses- eller reduktionsordninger, som pr. definition automatisk indrømmer en fordel, og undersøgelsen af fakultative bestemmelser i den nationale ret, som pålægger yderligere byrder. Såfremt de nationale myndigheder pålægger sådanne byrder for at opretholde ligebehandlingen af de erhvervsdrivende, er den omstændighed alene, at disse myndigheder råder over en vis skønsmargen, som er fastsat i loven – og ikke er ubegrænset – ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at den pågældende ordning er selektiv.
I den forbindelse adskiller den skønsmargen, som tjener til at afveje en yderligere byrde, der pålægges de økonomiske aktører, for at tage højde for bydende hensyn, der følger af ligebehandlingsprincippet, sig for det første ved sin karakter fra de tilfælde, hvor udøvelsen af en sådan margen er forbundet med begunstigelsen af en bestemt økonomisk aktør.
For det andet er den omstændighed, at satserne for mineafgiften for udvinding af kulbrinter, råolie og naturgas, der er fastsat for hvert år af en aftale om forlængelse af virksomheds minerettigheders gyldighed, som er en aftale, der indgås mellem denne og en medlemsstats myndigheder, er et resultat af en forhandling, ikke tilstrækkelig til, at denne aftale er selektiv. Det ville kun have forholdt sig anderledes, såfremt de nationale myndigheder havde udøvet deres skønsmargen på en sådan måde, at det begunstigede den nævnte virksomhed ved at acceptere et lavt afgiftsniveau uden objektiv grund, henset til formålet med afgiftsforhøjelsen ved forlængelse af udvindingstilladelser, til skade for enhver anden aktør, der havde ansøgt om forlængelse af sine minerettigheder.
(jf. præmis 64-66)
Såfremt en given støtteordnings selektive karakter ikke kan udelukkes af den grund alene, at modtagerne er udvalgt ud fra objektive kriterier, er den omstændighed, at en virksomhed var den eneste virksomhed, der faktisk havde indgået en aftale med de offentlige myndigheder om forlængelse i kulbrintesektoren, ikke nødvendigvis et indicium på selektivitet, eftersom kriterierne for indgåelsen af en sådan aftale er objektive og gælder for enhver potentielt interesseret aktør, og en mangel på andre aftaler kan skyldes virksomhedernes egen beslutning om ikke at ansøge om forlængelse af minerettighederne.
(jf. præmis 76 og 77)
Inden for statsstøtteområdet kan statslige indgreb antage forskellige former og skal undersøges i kraft af deres virkninger, hvorfor det ikke kan udelukkes, at flere på hinanden følgende statslige indgreb med henblik på anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF skal betragtes som ét indgreb. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis de på hinanden følgende indgreb, henset til deres kronologi og formål samt virksomhedens situation på tidspunktet for indgrebene, er så tæt forbundne, at det er umuligt at adskille dem fra hinanden.
(jf. præmis 97)
Sag C-15/14 P
Europa-Kommissionen
mod
MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt.
»Appel — statsstøtte — aftale mellem den ungarske stat og olie- og gasselskabet MOL om mineafgifter i forbindelse med udvinding af kulbrinter — senere ændring af et lovligt afgiftssystem med forhøjelse af satsen — afgiftsforhøjelse, som ikke gælder for MOL — afgørelse, som erklærer en støtte uforenelig med det indre marked — selektiv karakter«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. juni 2015
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – sondring mellem kravet om selektivitet og parallel identificering af en økonomisk fordel samt mellem en støtteordning og individuel støtte
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – national lovgivning om metoderne til fastsættelse af mineafgifternes størrelse – fakultative bestemmelser, som fastsætter pålæggelse af yderligere byrder – de nationale myndigheders skønsmargen – lovlig – grænser
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – udvælgelse af modtagerne ud fra objektive kriterier – utilstrækkelig omstændighed til at konkludere, at foranstaltningen har selektiv karakter – grænser
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte – begreb – på hinanden følgende statslige indgreb med indbyrdes uadskillelige forbindelser – bedømmelseskriterier
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Inden for statsstøtteområdet bør kravet om foranstaltningens selektive karakter, der følger af artikel 107, stk. 1, TEUF, klart adskilles fra en parallel identificering af en økonomisk fordel, idet Kommissionen, når den har konstateret, at der foreligger en fordel i bred forstand, som direkte eller indirekte følger af en given foranstaltning, også skal godtgøre, at denne fordel er specifikt til fordel for en eller flere virksomheder. Med henblik herpå påhviler det navnlig Kommissionen at påvise, at foranstaltningen har indført differentieringer mellem virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende situation i forhold til det formål, der forfølges. Fordelen skal således indrømmes på en selektiv vis og kunne bringe visse virksomheder i en gunstigere situation end andre.
Imidlertid varierer kravet om selektivitet, alt efter om den pågældende foranstaltning er en generel støtteforanstaltning eller en individuel støtte. I det sidstnævnte tilfælde giver identificeringen af en økonomisk fordel i princippet anledning til en formodning for, at den er selektiv. Ved undersøgelsen af en generel ordning skal det derimod fastlægges, om den pågældende foranstaltning, uanset om det er fastslået, at den indebærer en generel fordel, indebærer fordele alene for visse virksomheder eller visse erhvervssektorer.
(jf. præmis 59 og 60)
Inden for statsstøtteområdet er der en grundlæggende forskel mellem undersøgelsen af den selektive karakter af generelle fritagelses- eller reduktionsordninger, som pr. definition automatisk indrømmer en fordel, og undersøgelsen af fakultative bestemmelser i den nationale ret, som pålægger yderligere byrder. Såfremt de nationale myndigheder pålægger sådanne byrder for at opretholde ligebehandlingen af de erhvervsdrivende, er den omstændighed alene, at disse myndigheder råder over en vis skønsmargen, som er fastsat i loven – og ikke er ubegrænset – ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at den pågældende ordning er selektiv.
I den forbindelse adskiller den skønsmargen, som tjener til at afveje en yderligere byrde, der pålægges de økonomiske aktører, for at tage højde for bydende hensyn, der følger af ligebehandlingsprincippet, sig for det første ved sin karakter fra de tilfælde, hvor udøvelsen af en sådan margen er forbundet med begunstigelsen af en bestemt økonomisk aktør.
For det andet er den omstændighed, at satserne for mineafgiften for udvinding af kulbrinter, råolie og naturgas, der er fastsat for hvert år af en aftale om forlængelse af virksomheds minerettigheders gyldighed, som er en aftale, der indgås mellem denne og en medlemsstats myndigheder, er et resultat af en forhandling, ikke tilstrækkelig til, at denne aftale er selektiv. Det ville kun have forholdt sig anderledes, såfremt de nationale myndigheder havde udøvet deres skønsmargen på en sådan måde, at det begunstigede den nævnte virksomhed ved at acceptere et lavt afgiftsniveau uden objektiv grund, henset til formålet med afgiftsforhøjelsen ved forlængelse af udvindingstilladelser, til skade for enhver anden aktør, der havde ansøgt om forlængelse af sine minerettigheder.
(jf. præmis 64-66)
Såfremt en given støtteordnings selektive karakter ikke kan udelukkes af den grund alene, at modtagerne er udvalgt ud fra objektive kriterier, er den omstændighed, at en virksomhed var den eneste virksomhed, der faktisk havde indgået en aftale med de offentlige myndigheder om forlængelse i kulbrintesektoren, ikke nødvendigvis et indicium på selektivitet, eftersom kriterierne for indgåelsen af en sådan aftale er objektive og gælder for enhver potentielt interesseret aktør, og en mangel på andre aftaler kan skyldes virksomhedernes egen beslutning om ikke at ansøge om forlængelse af minerettighederne.
(jf. præmis 76 og 77)
Inden for statsstøtteområdet kan statslige indgreb antage forskellige former og skal undersøges i kraft af deres virkninger, hvorfor det ikke kan udelukkes, at flere på hinanden følgende statslige indgreb med henblik på anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF skal betragtes som ét indgreb. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis de på hinanden følgende indgreb, henset til deres kronologi og formål samt virksomhedens situation på tidspunktet for indgrebene, er så tæt forbundne, at det er umuligt at adskille dem fra hinanden.
(jf. præmis 97)