19.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/15


Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 14. november 2014 — Sandy Siewert m. fl. mod Condor Flugdienst GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Rüsselsheim — Tyskland)

(Sag C-394/14) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - procesreglementet - artikel 99 - luftbefordring - forordning (EF) nr. 261/2004 - lang forsinkelse - passagerernes ret til kompensation - betingelserne for, at et transporterende luftfartsselskabs er fritaget for kompensationsforpligtelsen - begrebet »usædvanlige omstændigheder« - fly, der blev beskadiget af en mobil boardingtrappe under en tidligere flyvning)

(2015/C 016/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Rüsselsheim

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Sandy Siewert, Emma Siewert og Nele Siewert

Sagsøgt: Condor Flugdienst GmbH

Konklusion

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at en begivenhed, såsom det i hovedsagen omhandlede sammenstød mellem en lufthavns mobile boardingtrappe og et fly, ikke kan kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed«, der fritager det transporterende luftfartsselskab for forpligtelsen til at betale kompensation til passagerer i tilfælde af en lang forsinkelse på en flyvning, der foretages af dette fly.


(1)  EUT C 372 af 20.10.2014.