|
21.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 429/6 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. oktober 2015 — Benjámin Dávid Nagy mod Vas Megyei Rendőr-főkapitányság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)
(Sag C-583/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - princippet om forbud mod forskelsbehandling - artikel 18 TEUF - unionsborgerskab - artikel 20 TEUF - fri bevægelighed for personer - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - færdsel - førere, der har bopæl i den berørte medlemsstat - pligt til ved en politikontrol at forelægge bevis på stedet for lovligheden af brugen af køretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat))
(2015/C 429/07)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Benjámin Dávid Nagy
Sagsøgt: Vas Megyei Rendőr-főkapitányság
Konklusion
Artikel 63, stk. 1, TEUF er til hinder for en national lovgivning, hvorefter i princippet alene køretøjer med en administrativt udstedt registreringsattest og nummerplader udstedt af en medlemsstat må køre på vejnettet inden for denne medlemsstat, og hvorefter en dér bosiddende person, som, baseret på det forhold, at vedkommende anvender et køretøj, som er stillet til rådighed af køretøjets ejer, der har hjemsted i en anden medlemsstat, ønsker at påberåbe sig en fravigelse af denne bestemmelse, ved en politikontrol på stedet skal kunne føre bevis for, at vedkommende opfylder betingelserne for anvendelse af denne fravigelse, der er fastsat i den pågældende nationale lovgivning, idet vedkommende ellers, uden mulighed for fritagelse, umiddelbart pålægges en bøde svarende til den, der pålægges ved overtrædelse af registreringspligten.