|
13.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 211/17 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. april 2016 — Caner Genc mod Integrationsministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)
(Sag C-561/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - associeringsaftale EØF-Tyrkiet - afgørelse nr. 1/80 - artikel 13 - stand still-klausul - familiesammenføring - national lovgivning, der fastsætter nye skærpede betingelser på området for familiesammenføring for familiemedlemmer, der ikke er økonomisk aktive, til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, der har bopæl og opholdstilladelse i den pågældende medlemsstat - krav om en sådan tilknytning, at der er grundlag for en vellykket integration))
(2016/C 211/20)
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Caner Genc
Sagsøgt: Integrationsministeriet
Konklusion
En national foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter familiesammenføring mellem en tyrkisk arbejdstager med lovligt ophold i den berørte medlemsstat og dennes mindreårige barn — når det pågældende barn og barnets anden forælder er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og når ansøgningen om familiesammenføring indgives efter en frist på to år fra den dato, hvor den forælder, der er bosiddende i den omhandlede medlemsstat, er blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold — gøres betinget af, at barnet har eller kan have en sådan tilknytning til denne medlemsstat, at der er grundlag for en vellykket integration af vedkommende, udgør en »ny[…] begrænsning[…]« som omhandlet i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, der er knyttet til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963.
En sådan begrænsning er ikke begrundet.