18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/12


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2015 — Klausner Holz Niedersachsen GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Münster — Tyskland)

(Sag C-505/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 107 TEUF og 108 TEUF - statsstøtte - støtte tildelt i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF - afgørelse fra en national retsinstans, der bekræfter gyldigheden af den aftale, der tildeler denne støtte - retskraft - overensstemmende fortolkning - effektivitetsprincippet))

(2016/C 016/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Münster

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Klausner Holz Niedersachsen GmbH

Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen

Konklusion

EU-retten er under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede til hinder for, at anvendelsen af en bestemmelse i national ret, der har til formål at fastslå retskraftprincippet, forhindrer en national ret, der har fastslået, at aftaler, der er genstand for en tvist, som verserer for denne ret, udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, som er gennemført i strid med artikel 108, stk. 3, tredje punktum, TEUF, i at drage alle konsekvenser af denne tilsidesættelse på grund af en endelig national retsafgørelse, hvori det — uden at der er taget stilling til, om disse aftaler indfører statsstøtte — er fastslået, at disse aftaler fortsat er gældende.


(1)  EUT C 65 af 23.2.2015.