19.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 343/3


Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juli 2016 — Dilly's Wellnesshotel GmbH mod Finanzamt Linz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzgericht — Außenstelle Linz — Østrig)

(Sag C-493/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - støtteordning i form af lempelser af miljøafgifter - forordning (EF) nr. 800/2008 - former for støtte, der kan anses for at være forenelige med det indre marked og fritaget for underretning - bindende karakter af betingelserne for fritagelse - artikel 3, stk. 1 - udtrykkelig henvisning til denne forordning i støtteordningen))

(2016/C 343/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzgericht — Außenstelle Linz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dilly's Wellnesshotel GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Linz

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til artikel [107 TEUF og 108 TEUF] (Generel gruppefritagelsesforordning) skal fortolkes således, at en manglende udtrykkelig henvisning i en støtteordning som den i hovedsagen omhandlede til denne forordning via en angivelse af dens titel og en henvisning til dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende er til hinder for, at denne ordning anses for at opfylde betingelserne for at blive fritaget i henhold til den nævnte forordnings artikel 25, stk. 1 for anmeldelsespligten i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF.


(1)  EUT C 46 af 9.2.2015.