|
1.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 38/8 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. november 2015 — SIA »Maxima Latvija« mod Konkurences padome (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākā tiesa — Letland)
(Sag C-345/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - artikel 101, stk. 1, TEUF - anvendelsen af tilsvarende nationale bestemmelser - Domstolens kompetence - begrebet »aftale, som har til formål at begrænse konkurrencen« - erhvervslejekontrakter - indkøbscentre - referencelejers ret til at modsætte sig, at udlejer udlejer erhvervslokaler til tredjemand))
(2016/C 038/10)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SIA »Maxima Latvija«
Sagsøgt: Konkurences padome
Konklusion
|
1) |
Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at den omstændighed alene, at en erhvervslejekontrakt vedrørende leje af et stort supermarked, der er beliggende i et indkøbscenter, indeholder en bestemmelse, der giver lejeren ret til at modsætte sig, at udlejeren i dette center udlejer erhvervslokaler til andre lejere, ikke indebærer, at denne kontrakt har til formål at begrænse konkurrencen som omhandlet i denne bestemmelse. |
|
2) |
Erhvervslejekontrakter som de i hovedsagen omhandlede, med hensyn til hvilke det efter en dybtgående analyse af den økonomiske og retlige sammenhæng, hvori de indgår, og af de særlige kendetegn ved referencemarkedet konstateres, at de i væsentligt omfang bidrager til en eventuel afskærmning af dette marked, kan anses for at udgøre aftaler, som har »til følge« at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF. I hvilket omfang hver kontrakt bidrager til denne afskærmning, afhænger bl.a. af aftaleparternes position på markedet og af kontrakternes varighed. |