18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/11


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 19. november 2015 — SBS Belgium NV mod Belgische Vereniging van Auteurs og Componisten en Uitgevers (SABAM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel — Belgien)

(Sag C-325/14) (1)

((Præjudiciel afgørelse - direktiv 2001/29/EF - artikel 3, stk.1 - overføring til almenheden - begreberne »overføring« og »almenhed« - distribution af tv-programmer - proces kendt som »direkte input))

(2016/C 016/12)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SBS Belgium NV

Sagsøgte: Belgische Vereniging van Auteurs og Componisten en Uitgevers (SABAM)

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at et radio- og fjernsynsforetagende ikke foretager en overføring til almenheden som omhandlet i denne bestemmelse, når det overfører sine programbærende signaler udelukkende til distributører af signalerne, uden at disse signaler er tilgængelige for almenheden i løbet af og ved denne overføring, idet disse distributører efterfølgende sender de nævnte signaler til deres respektive abonnenter, for at abonnenterne kan se disse programmer, medmindre de pågældende distributørers handling kun udgør et rent teknisk middel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.


(1)  EUT C 315 af 15.9.2014.