Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. december 2015 — Rüdiger Hobohm mod Benedikt Kampik Ltd & Co. KG, Benedikt Aloysius Kampik og Mar Mediterraneo Werbe- und Vertriebsgesellschaft für Immobilien SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-297/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - retternes kompetence i sager om forbrugeraftaler - artikel 15, stk. 1, litra c), og artikel 16, stk. 1 - begrebet erhvervsmæssig virksomhed »rettet mod« forbrugerens bopælsmedlemsstat - aftale om forretningsførelse med henblik på at opnå det økonomiske mål, som forfulgtes med en tidligere mægleraftale, som blev indgået under udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed »rettet mod« forbrugerens bopælsmedlemsstat - nær tilknytning))

(2016/C 068/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rüdiger Hobohm

Sagsøgte: Benedikt Kampik Ltd & Co. KG, Benedikt Aloysius Kampik og Mar Mediterraneo Werbe- und Vertriebsgesellschaft für Immobilien SL

Konklusion

Artikel 15, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal, for så vidt som denne bestemmelse vedrører aftaler, som er indgået inden for rammerne af erhvervsmæssig virksomhed, som en erhvervsdrivende »retter mod« forbrugerens bopælsmedlemsstat, sammenholdt med denne forordnings artikel 16, stk. 1, fortolkes således, at den kan finde anvendelse på en aftale indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der ikke som sådan er omfattet af området for den erhvervsmæssige virksomhed, som denne erhvervsdrivende »retter mod« forbrugerens bopælsmedlemsstat, men som har nær tilknytning til en tidligere indgået aftale mellem de samme parter inden for rammerne af en sådan virksomhed. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om de elementer, der kendetegner denne tilknytning, herunder den retlige eller faktiske identitet mellem parterne i disse to aftaler, identiteten af det økonomiske mål med disse aftaler vedrørende den samme konkrete genstand og komplementariteten af den anden aftale i forhold til den første aftale, for så vidt som den tager sigte på at gøre det muligt at opnå det økonomiske mål med denne sidstnævnte aftale, er til stede.

(1)  EUT C 303 af 8.9.2014.