|
22.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 68/8 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. december 2015 — Gebhart Hiebler mod Walter Schlagbauer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-293/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2006/123/EF - det materielle anvendelsesområde - virksomhed forbundet med udøvelse af offentlig myndighed - skorstensfejererhvervet - opgaver henhørende under brandvæsnet - territoriale begrænsninger af næringsbrevet - tjenesteydelser af almen økonomisk interesse - nødvendighed - proportionalitet))
(2016/C 068/10)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gebhart Hiebler
Sagsøgt: Walter Schlagbauer
Konklusion
|
1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at det omfatter udøvelsen af et erhverv som det i hovedsagen omhandlede skorstensfejererhverv i sin helhed, skønt dette erhverv indebærer udførelsen af ikke alene privat erhvervsvirksomhed, men ligeledes af opgaver inden for brandvæsnet. |
|
2) |
Artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 1, stk. 2, litra a), og stk. 3, i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som begrænser tilladelsen til at udøve skorstensfejererhvervet i sin helhed til et bestemt geografisk område, såfremt denne lovgivning ikke forfølger formålet om beskyttelse af den offentlige sundhed på en konsekvent og systematisk måde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Artikel 15, stk. 4, i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en sådan national lovgivning i tilfælde af, at opgaverne henhørende under brandvæsnet skal kvalificeres som opgaver forbundet med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, for så vidt som den fastsatte territoriale begrænsning er nødvendig og står i et rimeligt forhold til udførelsen af disse opgaver under økonomisk rentable vilkår, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. |