|
16.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 381/5 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 1. oktober 2015 — Smaranda Bara m.fl. mod Casa Naţională de Asigurări de Sănătate, Președintele Casei Naționale de Asigurări de Sănătate og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală (ANAF) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien)
(Sag C-201/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 95/46/EF - behandling af personoplysninger - artikel 10 og 11 - oplysninger til de registrerede - artikel 13 - undtagelser og begrænsninger - en offentlig myndighed i en medlemsstats overførsel af personlige skatteoplysninger med henblik på disses behandling hos en anden offentlig myndighed))
(2015/C 381/05)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Cluj
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Smarand Bara m.fl.
Sagsøgte: Casa Naţională de Asigurări de Sănătate, Președintele Casei Naționale de Asigurări de Sănătate og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală (ANAF)
Konklusion
Artikel 10, 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale foranstaltninger som de i hovedsagen omhandlede, som tillader en offentlig myndighed i en medlemsstat at videregive personoplysninger til en anden offentlig myndighed og den efterfølgende behandling af oplysningerne, uden at de registrerede på forhånd er blevet underrettet om denne videregivelse og denne behandling.