|
27.4.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 138/21 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 5. marts 2015 — Ralph Prankl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-175/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - afgifter - direktiv 92/12/EØF - den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer - beskatning af smuglervarer - varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat og bragt til en anden medlemsstat - fastlæggelse af den kompetente medlemsstat - transitstatens ret til at beskatte nævnte varer))
(2015/C 138/27)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Part i hovedsagen
Ralph Prankl
Konklusion
Artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992, skal fortolkes således, at transitmedlemsstater i et tilfælde, hvor punktafgiftspligtige varer, som ulovligt er blevet indført på en medlemsstats område, er blevet transporteret uden anvendelse af det ledsagedokument, der kræves i henhold til direktivets artikel 7, stk. 4, på vej til en anden medlemsstat, på hvis område disse varer er blevet opdaget af de kompetente myndigheder, også kan opkræve punktafgift hos den lastbilchauffør, som har foretaget denne transport, idet denne for første gang oplagde disse varer til erhvervsmæssige formål på transitmedlemsstaternes område.