7.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 406/5 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
(Sag C-167/14) (1)
((Traktatbrud - direktiv 91/271/EØF - rensning af byspildevand - Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud - undladelse af opfyldelse - artikel 260, stk. 2, TEUF - økonomiske sanktioner - fast beløb og tvangsbøde))
(2015/C 406/04)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved E. Skandalou, som befuldmægtiget)
Konklusion
1) |
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har truffet alle foranstaltninger til opfyldelse af dom Kommissionen mod Grækenland (C-440/06, EU:C:2007:642). |
2) |
I tilfælde af at det i punkt 1 fastslåede traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelsen af denne dom, pålægges det Den Helenske Republik at betale Europa-Kommissionen på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter« en tvangsbøde på 3 6 40 000 EUR pr. halvårs forsinkelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dom Kommissionen mod Grækenland (C-440/06, EU:C:2007:642), regnet fra afsigelsen af denne dom og indtil den fuldstændige opfyldelse af dom Kommissionen mod Grækenland (C-440/06, EU:C:2007:642), idet bødens faktiske beløb skal beregnes ved udløbet af hver seks-måneders-periode ved nedsættelse af det samlede beløb vedrørende hver af disse perioder med en procentdel svarende til den andel, som udgør det antal personækvivalenter i byområder, hvis kloaknet og rensning af byspildevand er blevet bragt i overensstemmelse med dom Kommissionen mod Grækenland (C-440/06, EU:C:2007:642) ved udløbet af den betragtede periode, i forhold til antallet af personækvivalenter i byområder, som ikke råder over sådanne kloaknet og en sådan rensning af byspildevand på datoen for afsigelsen af denne dom. |
3) |
Den Hellenske Republik betaler til Kommissionen et fast beløb på 10 mio. EUR, der skal indbetales på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«. |
4) |
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger. |