|
29.6.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/10 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 29. april 2015 — Bundesrepublik Deutschland mod Nordzucker AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Sag C-148/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen - fastlæggelse af omfanget af forpligtelsen til returnering af kvoter - sanktioner - artikel 16, stk. 1 og 3))
(2015/C 213/14)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bundesrepublik Deutschland
Sagsøgt: Nordzucker AG
Konklusion
Artikel 16, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en driftsleder, der returnerer et antal drivhusgasemissionskvoter, som svarer til det foregående års emissioner, og som er rapporteret og verificeret i overensstemmelse med dette direktivs artikel 15, når det efter en supplerende verifikation, der foretages af den kompetente nationale myndighed efter udløbet af fristen for returnering, viser sig, at disse emissioner er blevet underrapporteret, og at der følgelig er blevet returneret et utilstrækkeligt antal kvoter.
Det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte de sanktioner, der kan pålægges i en sådan situation, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2003/87, som ændret ved direktiv 2004/101.