14.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 98/4


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. januar 2016 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(Sag C-141/14) (1)

((»Traktatbrud - direktiv 2009/147/EF - beskyttelse af vilde fugle - særligt beskyttede områder Kaliakra og Belite skali - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - lokalitet af fællesskabsbetydning Kompleks Kaliakra - direktiv 2011/92/EU - vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet - tidsmæssig anvendelse af beskyttelsesordningen - forringelse af arternes naturtyper og forstyrrelse af arterne - vindenergi - turisme«))

(2016/C 098/04)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. White, C. Hermes og P. Mihaylova, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien (ved E. Petranova og D. Drambozova, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Republikken Bulgarien:

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eftersom den ikke til fulde har integreret de vigtige fuglebeskyttelsesområder i det særligt beskyttede område i regionen Kaliakra og dermed ikke har udlagt som særligt beskyttet område de områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af dels de biologiske arter, der er opført i bilag I til det nævnte direktiv, dels de trækfuglearter, der ikke er opført i bilag I, men som er regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter i det geografiske hav- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv 2009/147 ved at godkende gennemførelsen af projekterne »AES Geo Energy«, »Disib« og »Longman Investment« i det vigtige fuglebeskyttelsesområde Kaliakra, der ikke er blevet udlagt som særligt beskyttet område, selv om det burde have været det

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den har godkendt gennemførelsen af projekterne »Kaliakra Wind Power«, »EVN Enertrag Kavarna« og »Vertikal — Petkov & Cie« samt »Thracian Cliffs Golf & Spa Resort« i henholdsvis det særligt beskyttede område i regionen Kaliakra og det særligt beskyttede område i regionen Belite skali

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dels artikel 4, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, og bilag III, punkt 1, litra b), dertil, dels dette direktivs artikel 2, stk. 1, idet den på den ene side undlod at vurdere den kumulative virkning af projekterne »Windtech«, »Brestiom«, »Eco Energy« og »Longman Investment« korrekt på det vigtige fuglebeskyttelsesområde i regionen Kaliakra, der ikke er blevet udlagt som særligt beskyttet område, selv om det burde have været det, og på den anden side desuagtet godkendte gennemførelsen af projektet »Longman Investment«.

2)

I øvrigt frifindes Republikken Bulgarien.

3)

Republikken Bulgarien betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 159 af 26.5.2014.