1.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 61/11

Appel iværksat den 10. december 2013 af BP til prøvelse af Personalerettens dom af 30. september 2013 i sag F-38/12, BP mod FRA

(Sag T-658/13 P)

2014/C 61/20

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: BP (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Appellantens påstande

—

Personalerettens dom af 30. september 2013 i sag F-38/12 ophæves.

—

Følgelig annulleres afgørelsen af 27. februar 2012 om ikke at forlænge appellantens kontrakt og om at overføre hende til en anden afdeling. Appelindstævnte tilpligtes at betale erstatning for den af appellanten lidte økonomiske skade, som er opgjort til 1 320 EUR pr. måned fra september 2012, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, forhøjet med 2 procentpoint. Appelindstævnte tilpligtes at betale erstatning for den af appellanten lidte ikke-økonomiske skade, som er opgjort til 50 000 EUR.

—

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder tilpligtes at betale sagens omkostninger i førsteinstansen og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender.

1)

Vedrørende afgørelsen om ikke at forlænge appellantens kontrakt.

—

Appellanten gør for det første gældende, at Personaleretten tilsidesatte princippet om retten til forsvar, retten til at blive hørt og retten til aktindsigt i relevante oplysninger, der er garanteret ved artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at den foretog en urigtig gengivelse af beviser.

—

Appellanten gør for det andet gældende, at idet Retten afviste yderligere udveksling af processkrifter og fremlæggense af beviser som svar på sagsøgtes bemærkninger under retsmødet, tilsidesatte den appellantens ret til forsvar, anlagde et åbenbart urigtigt skøn og fratog appellanten retten til en retfærdig rettergang.

—

Appellanten har for det tredje anført, at Personaleretten foretog et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med dens behandling af det første anbringende om, at der var anlagt et åbenart urigtig skøn i sagsøgerens afgørelse og om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser.

—

Appellanten hævder for det fjerde, at der blev foretaget et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med dens behandling af anbringenderne om trusler og overskridelse af beføjelser og om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser.

2)

Vedrørende afgørelsen om omplacering

—

Appellanten gør for det første gældende, at Personaleretten foretog en fejlagtig vurdering af det andet anbringende om en uretmæssig og ensidig ændring af et vigtigt led i ansættelseskontrakten og om et misforhold mellem stillingen og lønklassen og om en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser.

—

Appellanten hævder for det andet, at Personaleretten foretog en urigtig retsanvendelse ved behandlingen af appellantens argument om, at appelindstævnte ikke foretog en høring inden der blev truffet en afgørelse om overføring, og at der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar.

3)

Appellanten gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 87, stk. 2, og artikel 88 i Personalerettens procesreglement vedrørende omkostningerne og af begrundelsespligten.