9.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/36

—

Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 af 29. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 153, s. 17) annulleres, for så vidt den angår sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Første anbringende om, at Rådet anvendte et urigtigt juridisk kriterium til at fastslå, at Jinshan og Giant China udgjorde en enkelt økonomisk enhed og derved overtrådte artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (herefter »grundforordningen«).

2)

Andet anbringende om, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn, idet det konkluderede, at Giant China og Jinshan-koncernen havde en nær forretningsmæssig og strukturel forbindelse.

3)

Tredje anbringende om, at Rådet tilsidesatte grundforordningens artikel 18, idet det anmodede om tilvejebringelse af oplysninger, som ikke var nødvendige, og som ikke med rimelighed kunne forventes tilvejebragt af Giant China.

4)

Fjerde anbringende om, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn, idet det fandt, at Giant China ikke hævdede, at det var urimeligt byrdefuldt at indhente oplysningerne vedrørende Jinshan.

5)

Femte anbringende om, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn, idet det fandt, at de beviser, sagsøgeren fremlagde, ikke kunne efterprøves.

6)

Sjette anbringende om, at Kommissionen og Rådet tilsidesatte Giant Chinas ret til forsvar ved at anmode om oplysninger, som selskabet var ude af stand til at tilvejebringe, og ved at forkaste de alternative forelagte beviser.

7)

Syvende anbringende om, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn, idet det fandt, at det ville have skabt risiko for omgåelse at pålægge Giant China en individuel toldsats.

8)

Ottende anbringende om, at Rådet anvendte forskellige kriterier ved bedømmelsen af, om der forelå en risiko for omgåelse i sagsøgerens tilfælde, end de kriterier, der blev anvendt i forhold til andre producenter, og derved tilsidesatte principperne om ligebehandling og forholdsmæssighed.