7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 260/48


Sag anlagt den 16. juli 2013 — Boehringer Ingelheim International mod KHIM — Lehning entreprise (ANGIPAX)

(Sag T-368/13)

2013/C 260/85

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Boehringer Ingelheim International GmbH (Ingelheim am Rhein, Tyskland) (ved advokaterne V. von Bomhard og D. Slopek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lehning entreprise SARL (Sainte Barbe, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 29. april 2013 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 571/2012-5) annulleres, for så vidt som den tillod registrering af varemærket ANGIPAX for farmaceutiske og veterinære produkter og præparater til brug for sundhedsbeskyttelse og lægebehandling, afsvampningsmidler, diætetiske præparater til medicinsk brug, desinfektionsmidler, kirurgiske plastre og forbindsstoffer, materiale til tandplombering, præparater til udryddelse af skadedyr, næringsmidler til spædbørn, og

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, eller ‒ såfremt den anden part i sagen for Appelkammeret intervenerer til støtte for sagsøgte ‒ sagsøgte og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lehning entreprise SARL

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ANGIPAX« for varer i klasse 5 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 952 401

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Boehringer Ingelheim International GmbH

Det påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »ANTISTAX« — EF-varemærkeregistrering nr. 2 498 343 for varer i klasse 3, 5, 28 og 30

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.