31.8.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 252/32 |
Sag anlagt den 4. juni 2013 — Mallis og Malli mod Kommissionen og Den Europæiske Centralbank
(Sag T-327/13)
2013/C 252/54
Processprog: græsk
Parter
Sagsøgere: Konstantinos Mallis (Larnaca, Cypern) og Elli Malli (Larnaca, Cypern) (ved advokaterne E. Efstathiou, K. Efstathiou og K. Liasidou)
Sagsøgte: Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgernes påstande tages til følge. |
— |
Eurogruppens afgørelse af 25. marts 2013, som blev endelig ved afgørelse truffet af direktøren for Cyperns nationalbank i dennes egenskab af repræsentant for Den Europæiske Centralbanks Europæiske System af Centralbanker den 29. marts 2013, KDP [kanonistiki diokitiki praxi, regulerende retsakt] 104/2013, hvorved det blev besluttet at »sælge bestemte aktiviteter« fra Cyprus Popular Bank Public Co Ltd, og som i det væsentlige udgjorde en fælles afgørelse fra Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen, annulleres. |
— |
Subsidiært fastslås det, at Eurogruppens ovennævnte afgørelse i det væsentlige udgør en afgørelse truffet af Den Europæiske Centralbank og/eller en afgørelse truffet sammen med Europa-Kommissionen, uanset hvilken form den antager. |
— |
Den Europæiske Centralbank og/eller Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.
1) |
Det første anbringende vedrører den omstændighed, at den anfægtede beslutning er ugyldig, idet de beføjelser, som Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen er tillagt i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, er overskredet, og de to institutioner har ved at vedtage afgørelsen derfor overskredet deres beføjelser. |
2) |
Det andet anbringende vedrører den omstændighed, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af ejendomsretten, der er sikret i henhold til artikel 1 i den første protokol til den europæiske menneskerettighedskonvention og i henhold til samme konventions artikel 14, som bekræftet ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
3) |
Det tredje anbringende vedrører den omstændighed, at det er åbenbart, at den anfægtede afgørelse savner retsgrundlag, og at den er i strid med proportionalitetsprincippet. |
4) |
Det fjerde anbringende vedrører den omstændighed, at den anfægtede beslutning ligeledes er i strid med de almindeligt anerkendte retsprincipper, der følger af EU-retten, og ligeledes i strid med princippet om, at ingen kan påberåbe sig sin egen forsømmelighed for heraf at udlede fordele og/eller gøre en urimelig og/eller ulovlig adfærd lovlig. |