3.8.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 226/17 |
Sag anlagt den 24. maj 2013 — Evangelou mod Kommissionen og ECB
(Sag T-292/13)
(2013/C 226/24)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Christos Evangelou (Derynia, Cypern) og Yvonne Evangelou (Derynia) (ved solicitor C. Paschalides og advokat A. Paschalides)
Sagsøgte: Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Sagsøgerne tilkendes en erstatning på 1 552 110,64 EUR, med den begrundelse, at de betingelser, som er opstillet i afsnit 1.23 til 1.27 i det aftalememorandum, der blev underskrevet den 26. april 2013 af Cypern og de sagsøgte, indeholder krav, som indebærer en tilstrækkeligt kvalificeret krænkelse af en højere retsregel til beskyttelse af private, nemlig artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder. |
— |
De relevante betingelser erklæres ugyldige, og der iværksættes snarest muligt en prøvelse af instrumenterne til finansiel bistand i artikel 14-18 i traktaten om etablering af den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM-traktaten) i henhold til artikel 19 i lyset af Domstolens dom med henblik på at foretage ændringer for at efterkomme Domstolens dom. |
— |
For så vidt som den erstatning, der er anført i den første påstand, ikke tager højde for det forhold, at de relevante betingelser annulleres, tilkendes sagsøgeren erstatning for tilsidesættelse af artikel 263 TEUF. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.
1) |
Med det første anbringende gøres det gældende, at de relevante betingelser i aftalememorandummet indeholder krav, som indebærer »en tilstrækkeligt kvalificeret krænkelse af en højere retsregel til beskyttelse af private« (1), idet
|
2) |
Med det andet anbringende gøres det gældende, at de nedenfor nævnte tilsidesættelser samlet set var så indgribende, at de udgjorde følgende tilstrækkeligt kvalificerede krænkelse af en højere retsregel, da:
|
3) |
Med det tredje anbringende gøres gældende, at berøvelsen af sagsøgernes indskud hverken var nødvendig eller forholdsmæssig. |
4) |
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at de sagsøgte i sidste ende er skyld i, at sagsøgerne er blevet berøvet deres bankindskud, da sagsøgernes bankindskud, havde det ikke været for den tilstrækkeligt kvalificerede krænkelse, ville have været omfattet af beskyttelsen af sagsøgernes rettigheder i henhold til chartret og protokollen, hvorfor sagsøgernes tab var tilstrækkeligt direkte og forudsigeligt. |
5) |
Med det femte anbringende gøres det gældende, at hvis de ovenstående anbringender tiltrædes, bør de relevante betingelser erklæres ugyldige, uanset at de relevante betingelser var rettet mod Cypern, da sagsøgerne er umiddelbart og individuelt berørt af dem, eftersom de relevante betingelser og den måde, hvorpå de er gennemført, tilsidesætter traktaten og/eller en gennemførelsesretsakt, og/eller da de — for så vidt som det fastslås, at sagsøgerne ulovligt blev berøvet deres bankindlån i strid med artikel 6, stk. 1, TEU — var udtryk for et magtmisbrug. |
(1) Jf. dom af 2.12.1971 i sag 5/71, Zuckerfabrik Schoeppenstedt mod Rådet, Sml. 1971, s. 275, org.ref. Rec. s. 975).
(2) Chartrets artikel 52, stk. 1.