Sag anlagt den 6. februar 2013 — Melt Water mod KHIM (NUEVA)

(Sag T-61/13)

2013/C 108/74

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Research and Production Company »Melt Water« UAB (Klaipėda, Litauen) (ved advokat V. Viešiūnaitė)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Research and Production Company ‘Melt Water’ UAB

EF-varemærket, der søges registreret: Figurmærket NUEVA for varer i klasse 32 — EF-varemærkeansøgning nr. 010573541

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Klagen anset for ikke at være indgivet

Søgsmålsgrunde: I den anfægtede afgørelse af 3. december 2012 fastslog sagsøgte uretmæssigt, at sagsøgerens klage skulle anses for ikke at være indgivet i henhold til artikel 60 i forordning nr. 207/2009 (1) og regel 49, stk. 3, i forordning nr. 2868/95 (2), henset til, at klagegebyret ikke var blevet betalt inden for den fastsatte frist. Sagsøgeren anfægter sagsøgtes opfattelse, hvorefter gebyret skulle have været betalt inden for den to-måneders frist, der er fastsat for indgivelse af en klage. Sagsøgeren gør gældende, at det er åbenbart både ud fra undersøgerens afgørelse om at afslå ansøgningen om registrering af varemærket og ud fra den officielle oversættelse til litauisk af artikel 60 i forordning nr. 207/2009, at klagegebyret knyttes til indgivelsen af den skriftlige begrundelse for klagen og ikke til indgivelsen af klagen. Sagsøgeren har derfor med føje knyttet betalingen af klagegebyret til fristen for indgivelse af den skriftlige begrundelse for klagen, og sagsøgeren foretog betalingen inden for denne frist.

Efter sagsøgerens opfattelse skal den litauiske oversættelse af forordning nr. 207/2009 anses for at være autentisk, og afgørelsen af, om det klagegebyr, som sagsøgeren betalte til sagsøgte, blev modtaget rettidigt, skal baseres på den litauiske version af forordningen. Sagsøgeren anfører endvidere, at i tilfælde, hvor en autentisk tekst på en bestemt medlemsstats sprog — i nærværende tilfælde den litauiske tekst — er tvetydig, og dens oversættelse ikke svarer til teksten på andre sprog, skal foranstaltningen for at sikre retlig klarhed og sammenhæng fortolkes på en sådan måde, at den så vidt muligt svarer til den persons interesser, til hvem den er rettet, især hvis en modsatrettet fortolkning kan give anledning til negative konsekvenser for den pågældende person.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009 L 78, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 1995 303, s. 1).