25.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 27/38


Rettens dom af 26. november 2015 — Comunidad Autónoma de Cataluña og CTTI mod Kommissionen

(Sag T-465/13) (1)

((Statsstøtte - digital-tv - støtte til implementering af jordsendt digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i Spanien - afgørelse, der erklærer støtten delvis forenelig og delvis uforenelig med det indre marked - fordel - tjenesteydelse af almen økonomisk interesse - artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF - ny støtte))

(2016/C 027/44)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Comunidad Autónoma de Cataluña (Spanien) og Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació de la Generalitat de Catalunya (CTTI) (Hospitalet de Llobregat, Spanien) (først ved advokaterne J. Buendía Sierra, N. Ruiz García, M. Muñoz de Juan og M. Reverter Baquer, derefter ved advokaterne J. Buendía Sierra, N. Ruiz García, M. Reverter Baquer og A. Lamadrid de Pablo, og endelig ved advokaterne J. Buendía Sierra, M. Reverter Baquer og A. Lamadrid de Pablo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier, B. Stromsky og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: SES Astra (Betzdorf, Luxembourg) (ved advokaterne F. González Díaz, F. Salerno og V. Romero Algarra)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/489/EU af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.28599 ((C 23/10 (ex NN 36/10, ex CP 163/09)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha) (EUT L 217, s. 52).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Comunidad Autónoma de Cataluña (Spanien) og Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació de la Generalitat de Catalunya (CTTI) bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens og SES Astras omkostninger.


(1)  EUT C 304 af 19.10.2013.