11.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/24


Rettens dom af 25. marts 2015 — Sea Handling mod Kommissionen

(Sag T-456/13) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en procedure for statsstøttekontrol - afslag på aktindsigt - undtagelsen vedrørende beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser - forpligtelsen til at foretage en konkret og individuel undersøgelse - mere tungtvejende offentlig interesse - delvis aktindsigt))

(2015/C 155/27)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Sea Handling SpA (Somma Lombardo, Italien) (ved advokaterne B. Nascimbene og M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved D. Grespan og C. Zadra, derefter ved D. Grespan og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 12. juni 2013, om ikke at give Sea Handling aktindsigt i dokumenter vedrørende en procedure for statsstøttekontrol.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Sea Handling SpA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 298 af 12.10.2013.