|
25.8.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 282/35 |
Rettens dom af 3. juli 2014 — Sharif University of Technology mod Rådet
(Sag T-181/13) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - formaliteten - begrundelsespligt - urigtigt skøn))
2014/C 282/45
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Sharif University of Technology (Teheran, Iran) (ved barrister M. Happold)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved V. Piessevaux og M. Bishop, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), og dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), for så vidt som den opførte sagsøgerens navn på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).
Konklusion
|
1) |
Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Sharif University of Technology’s navn i bilag II til Rådets afgørelse 2010/4137FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP. |
|
2) |
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte Sharif University of Technology’s navn i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010. |
|
3) |
Virkningerne af afgørelse 2012/829 og gennemførelsesforordning nr. 1264/2012, opretholdes, for så vidt angår Sharif University of Technology, i en periode på to måneder at regne fra afsigelsen af nærværende dom. |
|
4) |
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Sharif University of Technology. |