3.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 363/28


Rettens dom af 18. september 2015 — Iran Liquefied Natural Gas mod Rådet

(Sag T-5/13) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - understatslig enhed - søgsmålskompetence - retlig interesse - antagelse til realitetsbehandling - fejlskøn - begrænsning af annullationens tidsmæssige virkninger))

(2015/C 363/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Iran Liquefied Natural Gas Co. (Teheran, Iran) (ved solicitor J. Grayston og advokaterne G. Pandey, P. Gjørtler, D. Rovetta, M. Gambardella og N. Pilkington)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og A. de Elera-San Miguel Hurtado, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som navnet på Iran Liquefied Natural Gas Co. herved blev opført på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som navnet på Iran Liquefied Natural Gas herved blev opført på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)

Virkningerne af afgørelse 2012/635 og gennemførelsesforordning nr. 945/2012 opretholdes for så vidt angår Iran Liquefied Natural Gas, indtil udløbet af den i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol omhandlede appelfrist eller, såfremt appel iværksættes inden for denne frist, indtil stadfæstelse eller afvisning af appellen.

4)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Iran Liquefied Natural Gas i forbindelse med den foreliggende sag og sagen om foreløbige forholdsregler.


(1)  EUT C 55 af 23.2.2013.