RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

9. september 2014

CY

mod

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Sagsøgerens dødsfald — genåbning af den mundtlige forhandling«

Angående:

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er knyttet til EU-traktaten og EUF-traktaten, hvorunder CY bl.a. nedlagde påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af direktionen for Den Europæiske Centralbank (ECB) den 18. december 2012 om at afslutte den interne administrative undersøgelse, som blev indledt efter hans klage over psykisk chikane, samt om annullation af den nævnte undersøgelse og af den undersøgelsesrapport, som blev udarbejdet efter dennes afslutning, dels om tildeling af et beløb på 50000 EUR i erstatning for det tab, som han angiveligt har lidt navnlig i forbindelse med hans overordnedes adfærd.

Udfald:

Den mundtlige forhandling genåbnes. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

Retslig procedure – mundtlig forhandling – genåbning – betingelser – sagsøgerens dødsfald

(Personalerettens procesreglement, art. 52, stk. 2)