1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 31/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta förvaltningsdomstolen (Sverige) den 3. december 2013 — Skatteverket mod Hilkka Hirvonen

(Sag C-632/13)

2014/C 31/09

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta förvaltningsdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skatteverket

Sagsøgt: Hilkka Hirvonen

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 45 TEUF til hinder for bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, der indebærer, at en person, der er bosiddende i en anden medlemsstat — som har oppebåret hele eller næsten hele sin indkomst i førstnævnte medlemsstat — kan vælge mellem to vidt forskellige beskatningsformer, nemlig enten beskatning i form af kildeskat med en lavere skattesats, men uden ret til sådanne skattelettelser som gælder for anvendelse af det almindelige indkomstskattesystem, eller beskatning af indkomsten i henhold til dette sidstnævnte system og dermed mulighed for at udnytte de omhandlede skattelettelser?