25.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/13


Appel iværksat den 25. november 2013 af Compañía Española de Petróleos (CEPSA), S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-497/07, CEPSA mod Kommissionen

(Sag C-608/13 P)

2014/C 24/25

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Compañía Española de Petróleos (CEPSA), S.A. (ved abogados O. Armengol i Gasull og J.M. Rodríguez Cárcamo)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellanten gives medhold i appellen, og Domstolen træffer selv endelig afgørelse i sagen uden at hjemvise sagen til Retten.

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som den i punkt 1 i konklusionen frifinder Europa-Kommissionen i det af Cepsa anlagte annullationssøgsmål og i punkt 3 i konklusionen pålægger Cepsa at betale sagens omkostninger, idet punkt 2 i konklusionen, hvor Kommissionen påstande ikke tages til følge, opretholdes, og følgelig ændres beslutning K(2007) 4441 endelig af 3. oktober 2007 om en procedure efter artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.710 — Bitumen, (Spanien)), idet bøden nedsættes med et beløb, som Domstolen finder passende.

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Retlig fejl (artikel 263, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 3 i forordning nr. 1 (1) om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område). Appellanten er af den opfattelse, at en tilsidesættelse af sprogordningen i klagepunktsmeddelelsen i en konkurrencesag indebærer en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, der bør medføre en annullation af den beslutning, som endelig træffes i denne sag, også selv om nævnte tilsidesættelse ikke har haft betydning for virksomhedens ret til forsvar. Eftersom den appellerede dom ikke annullerede den anfægtede beslutning, således som appellanten havde nedlagt påstand om, tilsidesatte Retten artikel 263, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 3 i forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område.

2)

Grov fordrejning af de faktiske omstændigheder , idet det af dommen fremgår, at appellanten frit havde accepteret, at klagepunktmeddelelsen blev meddelt selskabet på et fremmedsprog, og at fremsendelsen af klagepunktmeddelelsen på dette sprog ikke havde betydning for selskabets ret til forsvar.

3)

Retlig fejl (tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet) . Dommen har ikke taget hensyn til, at fremstilling og distribution af penetrationsbitumen udgjorde en meget lav procentdel af den samlede omsætning for appellanten som koncern. Anvendelsen af formodningen om moderselskab/datterselskab er ikke til hinder for anvendelsen af proportionalitetsprincippet således som traditionelt fortolket af Domstolen (Parker Pen-dommen (2)).

4)

Retlig fejl (artikel 31 i Rådets forordning nr. 1/2003 (3) af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (forordning nr. 1/2003), jf. artikel 261 TEUF. Retten har ikke truffet afgørelse om, hvorvidt Rettens forsinkelse med at afsige den appellerede dom udgjorde en tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid, hvilket indebar en tilsidesættelse af artikel 31 i forordning nr. 1/2003, jf. artikel 261 TEUF.

5)

Retlig fejl (artikel 41, stk. 1, og artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (4)). Retten forkastede Cepsas anbringende om, at der var sket en tilsidesættelse af selskabets ret til få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, hvilken ret fremgår af artikel 41, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Denne sag har varet i over 11 år. Sagen for Kommissionen varede i fem år, og i sagen for Retten gik der fra afslutningen af retsforhandlingernes skriftlige del til åbningen af retsforhandlingernes mundtlige del mere end fire år.

6)

Retlig fejl (artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement). Retten pålagde sagsøgeren at betale samtlige omkostninger i forbindelse med annullationssøgsmålet, til trods for at Kommissionen ikke fik medhold i påstande fremsat under søgsmålet, således som det fremgår af konklusionen i Rettens dom. Den appellerede dom tilsidesatte herved ordningen for pålæggelse af sagsomkostninger i artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.


(1)  EFT 1952-1958 I, s. 59.

(2)  Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14.7.1994 i sag T-77/92, Parker Pen mod Kommissionen, Sml. II, s. 549, præmis 94 og 95.

(3)  EFT 2003 L 1, s. 1.

(4)  EFT 2000 C 364, s. 1.