|
18.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 15/10 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Rüsselsheim (Tyskland) den 12. november 2013 — Thomas Etzold m.fl. mod Condor Flugdienst GmbH
(Sag C-575/13)
2014/C 15/15
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Rüsselsheim
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Thomas Etzold, Sandra Etzold og Toni Lennard Etzold
Sagsøgt: Condor Flugdienst GmbH
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal den usædvanlige omstændighed, der henvises til i forordningens artikel 5, stk. 3, (1) direkte vedrøre den reserverede flyvning? |
|
2) |
Såfremt usædvanlige omstændigheder, der indtræffer ved tidligere flyvninger, ligeledes er relevante for en senere flyafgang, spørges: Skal de forholdsregler, som det transporterende luftfartsselskab skal træffe i medfør af forordningens artikel 5, stk. 3, kun vedrøre afværgelsen af den usædvanlige omstændighed, eller skal de også vedrøre imødegåelse af en længere forsinkelse? |
|
3) |
Skal indgreb fra tredjemænd, der handler på eget ansvar, og som er blevet overdraget opgaver, der henhører under et luftfartsselskabs drift, anses for usædvanlige omstændigheder som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3? |
|
4) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det ved bedømmelsen afgørende, hvem (flyselskabet, lufthavnsoperatøren, osv.) der har bemyndiget tredjemanden? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).