18.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 15/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 9. oktober 2013 — Sofia Zoo mod Országos Környezetvédelmi, Természetvédelmi és Vízügyi Főfelügyelőség

(Sag C-532/13)

2014/C 15/06

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sofia Zoo

Sagsøgt: Országos Környezetvédelmi, Természetvédelmi és Vízügyi Főfelügyelőség

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal tilladelser og certifikater i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (1) alene anses for ugyldige for så vidt angår de enheder, som specifikt rammes af en ugyldighedsgrund, eller skal ugyldigheden tillige gælde for de øvrige enheder, som ligeledes er omfattet af tilladelsen eller certifikatet?

2)

Skal alle enheder, som er omfattet af de tilladelser eller certifikater, der anses for ugyldige i henhold til litra a), beslaglægges og i givet fald konfiskeres i henhold til artikel 11, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 338/97, eller gælder det alene de enheder, som specifikt rammes af ugyldighedsgrunden?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9.12.1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.