18.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 15/3 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 8. oktober 2013 — Leopold Schmitzer mod Bundesministerium fûr Inneres
(Sag C-530/13)
2014/C 15/04
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Leopold Schmitzer
Sagsøgt: Bundesministerium fûr Inneres
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Udgør det — i første omgang med forbehold af artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) (herefter »direktivet«) — en (direkte) ulige behandling på grundlag af alder som omhandlet i chartrets artikel 21, stk. 1, og direktivets artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), hvis det som følge af indførelse af et lønoprykningssystem uden forskelsbehandling, der gælder for nye tjenestemænd (»Neubeamte«), forholder sig således, at en gammel tjenestemand (»Altbeamter«), der forskelsbehandles efter den gamle retsstilling (idet det er udelukket at medregne perioder, der er tilbagelagt inden det fyldte 18. år, ved lønoprykningen), ganske vist ved anmodning herom kan vælge at overgå til det nye system og derved kan opnå, at der beregnes en skæringsdato for lønoprykning, der ikke indebærer en forskelsbehandling, men efterkommelsen af en sådan anmodning i henhold til national ret medfører, at vedkommendes lønretlige stilling (og dermed i sidste ende den løn, der tilkommer ham) som følge af den langsommere oprykning, der er fastsat i det nye system, på trods af forbedringen af skæringsdatoen for lønoprykning ikke forbedres så meget, at han opnår den samme lønretlige stilling som en gammel tjenestemand, der begunstiges på forskelsbehandlende vis efter den gamle retsstilling (og som ganske vist ikke kan opvise lignende perioder, der er tilbagelagt inden det fyldte 18. år, men kan opvise lignende perioder, der er tilbagelagt efter det fyldte 18. år og allerede er blevet medregnet efter den gamle retsstilling), men som ikke ser sig foranlediget til at vælge at overgå til det nye system? |
2) |
Hvis spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, kan en tjenestemand da ‒ hvis den ulige behandling ikke er begrundet i henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, eller direktivets artikel 6 (jf. herom navnlig spørgsmål 3) ‒ i en sag om konstatering af den lønretlige stilling også påberåbe sig, at chartrets artikel 21 og direktivets artikel 2 skal anvendes direkte, hvis han inden da allerede ved anmodning herom har opnået en forbedring af skæringsdatoen for lønoprykning i det nye system? |
3) |
Hvis spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er da det forhold, at der efter indførelse af et system uden forskelsbehandling, der gælder for nye tjenestemænd, for så vidt angår den lønretlige stilling fortsat sondres mellem på den ene side begunstigede gamle tjenestemænd, der ikke vælger at overgå til det nye system, og på den anden side gamle tjenestemænd, som stadig forskelsbehandles på trods af, at de vælger at overgå til det nye system, i henhold til chartrets artikel 52 og direktivets artikel 6 et overgangsfænomen, som er tilladt af hensyn til forvaltningsøkonomi, bevarelse af erhvervede rettigheder eller beskyttelse af berettigede forventninger, også selv om
Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares benægtende, eller spørgsmål 3 besvares bekræftende: |
4) |
Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende: |
5) |
|
6) |
Såfremt spørgsmål 4a besvares bekræftende og spørgsmål 4b benægtende, samtidig med at spørgsmål 3 besvares bekræftende, eller spørgsmål 5a besvares bekræftende og spørgsmål 5b benægtende, stilles følgende spørgsmål: Bevirker de kendetegn ved det nye system, der så udgør en forskelsbehandling, at den ulige behandling af gamle tjenestemænd ikke længere skal betragtes som et overgangsfænomen, der er begrundet? |
(1) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).