7.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 359/3 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 30. august 2013 — Walter Jubin mod easyJet Airline Co. Ltd
(Sag C-475/13)
2013/C 359/03
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Walter Jubin
Sagsøgt: easyJet Airline Co. Ltd
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Kan en kompensation, som en national lovgivning indrømmer til refusion af yderligere rejseudgifter, der er opstået som følge af aflysning af en reserveret flyafgang, modregnes i den i forordningens artikel 7 (1) omhandlede kompensation, hvis luftfartsselskabet har opfyldt sine forpligtelser i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1? |
2) |
Såfremt en sådan modregning kan finde sted: Gælder dette også for udgifterne til erstatningsrejsen til flyrejsens endelige bestemmelsessted? |
3) |
Såfremt en sådan modregning kan finde sted: Kan luftfartsselskabet altid foretage modregning, eller afhænger modregningen af, om den nationale lovgivning tillader modregning, eller om retten anser den for rimelig? |
4) |
Såfremt den nationale lovgivning er afgørende, eller retten skal træffe en skønsmæssig afgørelse: Skal kompensationen i henhold til forordningens artikel 7 alene dække gener og det tab af tid, som passagererne har lidt som følge af aflysningen, eller også økonomiske skader? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, EUT L 46, s. 1.