23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/39


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat in Tirol (Tyskland) den 7. august 2013 — Ute Reindl og MPREIS Warenvertriebs GmbH mod Bezirkshauptmannschaft Innsbruck

(Sag C-443/13)

2013/C 344/69

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat in Tirol

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ute Reindl og MPREIS Warenvertriebs GmbH

Sagsøgt: Bezirkshauptmannschaft Innsbruck

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1 forordning (EU) nr. 1086/2011 (1) af 27. oktober 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 2073/2005 fortolkes således, at fersk fjerkrækød skal opfylde det mikrobiologiske kriterium, der er anført i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 (2), i alle led af distributionen?

2)

Er de fødevarevirksomhedsledere, der opererer i distributionsleddet, tillige fuldt ud omfattet af ordningen i henhold til forordning (EF) nr. 2073/2005?

3)

Skal det mikrobiologiske kriterium, der er anført i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005, tillige overholdes i alle distributionsled i fødevarevirksomheder, der ikke deltager i produktionen (udelukkende distributionsled)?


(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1086/2011 af 27.10.2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 og af bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 for så vidt angår salmonella i fersk fjerkrækød (EUT L 281, s.7).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15.11.2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338, s. 1).