Sag anlagt den 18. juli 2013 — Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen

(Sag C-409/13)

2013/C 274/27

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Rådet for Den Europæiske Union (ved G. Maganza, A. de Gregorio Merino og I. Gurov, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Rådet har anført tre anbringender til støtte for sit søgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om at trække et forslag til forordning tilbage på et sent tidspunkt ved førstebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure.

For det første har Rådet gjort gældende, at tilbagetrækningen af forslaget til forordning udgør en alvorlig tilsidesættelse af princippet om tildeling af beføjelser, der fremgår af artikel 13, stk. 2, TEU, samt af princippet om institutionel ligevægt. Ifølge Rådet er der ingen traktatbestemmelse, der udtrykkeligt tillægger Kommissionen et generelt prærogativ til at trække et forslag, som den har forelagt for unionslovgiver, tilbage. Rådet anfægter ganske vist ikke den omstændighed, at der foreligger en sådan beføjelse til tilbagetrækning på grundlag af artikel 293, stk. 2, TEUF, men Kommissionen kan ikke udøve denne beføjelse på skønsmæssig eller urimelig måde. Rådet er af den opfattelse, at tilbagetrækningen af et sådant forslag på et meget fremskredent tidspunkt under lovgivningsproceduren svarer til at tildele Kommissionen en form for vetoret over for medlovgiverne i Unionen. Derved bliver Kommissionen placeret på samme niveau som sidstnævnte, hvilket fører til en fordrejning af den almindelige lovgivningsprocedure, der er fastsat i artikel 294 TEUF, overskrider Kommissionens kompetence til lovgivningsinitiativ, der er fastsat i artikel 293, stk. 2, TEUF, og fratager Rådets ændringsret, der er fastsat i artikel 293, stk. 1, TEUF, dens effektive virkning. Ifølge Rådet er en sådan udøvelse af tilbagetrækningsbeføjelsen endvidere i strid med artikel 10, stk. 1 og 2, TEUF, da Kommissionen ikke længere er en institution med udøvende funktion, men deltager i lovgivningsprocessen på samme niveau som de institutioner, der er demokratisk legitimerede dertil.

For det andet udgør tilbagetrækningen af forslaget til forordning endvidere en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde, som omhandlet i artikel 13, stk. 2, TEU. Dels gør Rådet gældende, at tilbagetrækningen af forslaget til forordning er sket meget sent. Efter adskillige trepartsmøder under førstebehandlingen (»triloger«) trak Kommissionen alligevel sit forslag til forordning tilbage på den dag, hvor Parlamentet og Rådet skulle parafere det kompromis, som de var nået frem til. Dels foreholder Rådet Kommissionen, at denne ikke udtømte alle de processuelle muligheder i Rådets forretningsorden, før den trak forslaget tilbage.

Endelig gør Rådet gældende, at den anfægtede tilbagetrækningsakt ikke overholder de krav til begrundelse af retsakter, der dog er fastsat i artikel 296, stk. 2, TEUF. Rådet foreholder Kommissionen, at denne ikke har tilført sin afgørelse om tilbagetrækning nogen forklaring, og at den ikke har foretaget nogen offentliggørelse af denne afgørelse.