21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/13


Appel iværksat den 11. juli 2013 af Stichting Corporate Europe Observatory til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 7. juni 2013 i sag T-93/11, Stichting Corporate Europe Observatory mod Europa-Kommissionen

(Sag C-399/13 P)

2013/C 274/21

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Stichting Corporate Europe Observatory (ved solicitor S. Crosby)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen tages til følge, Rettens dom af 7. juni 2013 ophæves, og Kommissionens afgørelse af 6. december 2010 annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med denne appel og annullationssøgsmålet for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten har begået tre retlige fejl.

1)

En retlig fejl ved at fastslå, at Generaldirektoratet for Handels vademecum vedrørende aktindsigt i dokumenter (vademecummet) ikke havde til formål at fremkalde retsvirkninger udadtil.

2)

En retlig fejl ved ikke at tage hensyn til den formodning, at et stort antal personer skulle have kendskab til dokumenterne.

3)

En retlig fejl ved under de givne omstændigheder at fastslå, at der ikke var givet et stiltiende afkald på fortroligheden.