21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/11


Appel iværksat den 15. juli 2013 af Simone Gbagbo til prøvelse af Rettens dom (Femte Afdeling) af 25. april 2013 i sag T-119/11, Gbagbo mod Rådet

(Sag C-397/13 P)

2013/C 274/19

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Simone Gbagbo (ved avocat J.-C. Tchikaya)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Republikken Côte d’Ivoire

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den af Simone Gbagbo iværksatte appel antages til realitetsbehandling, og hun gives medhold.

Den anfægtede dom ophæves.

Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP (1), Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 560/2005 (2), Rådets afgørelse 2011/221/FUSP af 6. april 2011 om ændring af afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire (3) og Rådets forordning (EU) nr. 330/2011 af 6. april 2011 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire (4), annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten anført to anbringender.

For det første har appellanten anfægtet det forhold, at Retten har forkastet hendes anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten. Appellanten har således kritiseret Retten for at have fundet, at Rådet havde givet tilstrækkelige oplysninger, selv om den anfægtede afgørelse alene er begrundet i Simone Gbabgos egenskab, nemlig »formand for FPI-gruppen ved Nationalforsamlingen«.

For det andet er appellanten af den opfattelse, at Retten har foretaget en åbenbar fejlvurdering af de faktiske omstændigheder. Appellanten er af den opfattelse, at de faktiske omstændigheder vedrørende hindringerne for freds- og forsoningsprocesserne og vedrørende offentlig opildnen til had og vold er materielt unøjagtige og end ikke støttet af beviser.


(1)  EUT L 11, s. 36.

(2)  EUT L 11, s. 1.

(3)  EUT L 93, s. 20.

(4)  EUT L 11, s. 10.