7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 260/29

1)

Finder bestemmelserne i den rammeaftale vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er gennemført ved direktiv 1999/70/EF (1), anvendelse på arbejde inden for søfart, og omfatter særligt § 2, stk. 1, også personer med tidsbegrænset ansættelse, som er ansat på færger med daglige sejladser?

2)

Er den rammeaftale, der er gennemført ved direktiv 1999/70/EF, særligt § 3, stk. 1, til hinder for national lovgivning (artikel 332 i Codice della navigazione), som fastsætter, at der angives en »varighed« af kontrakten og ikke et »tidspunkt« for dennes »udløb«, og er det foreneligt med direktivet at fastsætte kontraktens varighed ved angivelse af en tidsbegrænsning, hvis eksistens er bestemt (»maksimalt 78 dage«), men hvis udløbstidspunkt er ubestemt?

3)

Er den rammeaftale, der er gennemført ved direktiv 1999/70/EF, særligt § 3, stk. 1, til hinder for national lovgivning (artikel 325, 326 og 332 i Codice della navigazione), hvorefter de objektive forhold, der begrunder indgåelsen af den tidsbegrænsede kontrakt, blot udgøres af en angivelse af den eller de sejladser, som skal foretages, således at kontraktens genstand (arbejdsydelsen) i det væsentlige er sammenfaldende med dens årsag (begrundelsen for indgåelsen af en tidsbegrænset kontrakt)?

4)

Er den rammeaftale, der er gennemført ved direktivet, til hinder for national lovgivning (i det foreliggende tilfælde bestemmelserne i Codice della navigazione), som i tilfælde af anvendelse af flere på hinanden følgende kontrakter (som kan udgøre misbrug i henhold til § 5) udelukker, at disse kan konverteres til tidsubegrænsede ansættelsesforhold (hvilket i henhold til artikel 326 i Codice della navigazione alene er muligt, hvis den forhyrede arbejder i en sammenhængende periode på mere end et år, og hvis der ikke går mere end 60 dage mellem udløbet af en kontrakt og indgåelsen af den efterfølgende kontrakt)?