21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien (Østrig) den 17. juni 2013 — Ferdinand Stefan

(Sag C-329/13)

2013/C 274/04

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ferdinand Stefan

Den anden part: Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft

Præjudicielle spørgsmål

1)

Vedrørende gyldigheden af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF (1):

Der spørges i medfør af artikel 267, stk. 1, litra b), TEUF, om miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldigt i sin helhed, henholdsvis om alle dele af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldige, særligt i lyset af betingelserne i artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

2)

Vedrørende fortolkningen af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF:

Såfremt Domstolen svarer bekræftende på spørgsmålet, om miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldigt i sin helhed, henholdsvis om alle dele af miljøoplysningsdirektivet 2003/4/EF er gyldige, anmodes der i medfør af artikel 267, litra a) og b), TEUF om en besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke forudsætninger bestemmelserne i miljøoplysningsdirektivet kan forenes med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og kravene i artikel 6 TEU.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.1.2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41, s. 26).