21.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 274/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 17. juni 2013 — Österreichischer Gewerkschaftsbund mod Wirtschaftskammer Österreich — Fachverband Autobus-, Luftfahrt- und Schifffahrtsunternehmungen

(Sag C-382/13)

2013/C 274/03

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Österreichischer Gewerkschaftsbund

Sagsøgt: Wirtschaftskammer Österreich — Fachverband Autobus-, Luftfahrt- und Schifffahrtsunternehmungen

Præjudicielle spørgsmål

a)

Skal ordlyden i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2001/23/EF (1), ifølge hvilken de »løn- og arbejdsvilkår«, som er aftalt i en kollektiv overenskomst, og som gjaldt for overdrageren, skal opretholdes, indtil »den kollektive overenskomst opsiges eller udløber«, fortolkes således, at den også omfatter sådanne løn- og arbejdsvilkår, som blev fastlagt ved en kollektiv overenskomst, og som efter national ret fortsat gælder uden tidsbegrænsning på trods af, at overenskomsten er blevet opsagt, indtil en anden kollektiv overenskomst træder i kraft, eller de pågældende arbejdstagere har indgået nye individuelle aftaler?

b)

Skal artikel 3, stk. 3, i direktiv 2001/23/EF fortolkes således, at der ved, at en af erhververen indgået »anden kollektiv overenskomst […] får virkning«, også skal forstås den fortsatte virkning af erhververens ligeledes opsagte kollektive overenskomst i den netop anførte forstand?


(1)  Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82, s. 16).