10.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 233/3


Appel iværksat den 5. juni 2013 af Società Italiana Calzature SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. april 2013 i sag T-337/11 — Società Italiana Calzature SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-309/13 P)

2013/C 233/04

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Società Italiana Calzature SpA (ved avvocati A. Rapisardi og C. Ginevra)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og VICINI SpA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom nr. 564 400, afsagt den 9. april 2013 og meddelt samme dato, af Den Europæiske Unions Ret i sag T-337/11, ophæves, og de af Società Italiana Calzature SpA (herefter »SIC«) anførte påstande i førsteinstansen tages til følge. Afgørelse truffet den 8. april 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 918/2010-2) annulleres, og der gives afslag på registreringen af EF-varemærket VICINI nr. 4 337 754, for så vidt som det ikke opfylder nyhedskravet, og idet der er risiko for forveksling med det lignende ordmærke »ZANOTTI«, der er registeret under nr. 244 277, som SIC er indehaver af.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

VICINI S.p.A. pålægges at betale SIC betale samtlige omkostninger, der er afholdt i forbindelse med behandlingen i indsigelsesafdelingen og i appelkammeret.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rettens dom er behæftet med en utilstrækkelig og modstridende begrundelse. Den fremtrædende visuelle grafiske bestanddel i forhold til ordbestanddelen af det varemærke, der søges registreret, og tilføjelsen til »ZANOTTI« af ordene »By« og »Giuseppe« er ikke tilstrækkelig til at udelukke risikoen for forveksling mellem de omtvistede varemærker, henset til de iboende karakteristika af de pågældende bestanddele og i særdeleshed den omstændighed, at disse ikke har et særpræg.

Retten har desuden fejlagtigt lagt til grund, at ordet »ZANOTTI«, der er en ordbestanddel af det varemærke, der søges registreret, ikke har et selvstændigt særpræg, og derved ligeledes ud fra dette synspunkt, udelukket risikoen for en forveksling af de omtvistede varemærker.