29.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/13


Sag anlagt den 7. maj 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(Sag C-253/13)

2013/C 189/26

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Heller, O. Beynet og P. Mihaylova)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 54, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (1) af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 3, stk. 3, samt punkt 1, litra a), afsnit 2, og litra b), d), f), h), og i), i bilag I til direktivet eller i det mindste ikke har meddelt Kommissionen herom.

Republikken Bulgarien pålægges i medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 8 448 EUR pr. dag fra datoen for afsigelse af dommen i denne sag for tilsidesættelse af pligten til at meddele Kommissionen om gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 2009/73/EF.

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 3. marts 2011.


(1)  EUT L 211, s. 94.