20.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/25


Sag anlagt den 7. maj 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-252/13)

2013/C 207/40

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Martin og M. van Beek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (1) af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet det har opretholdt bestemmelser i de nederlandske retsforskrifter, der er i strid med dette direktivs artikel 1, stk. 2, litra a) og b), artikel 15 og artikel 28, stk. 2.

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at den nederlandske arbejdsret ikke gør det tilstrækkeligt tydeligt, at det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af graviditet, barsel og moderskab, hvis kvindelige arbejdstagere ved deres tilbagevenden efter afslutningen af barselsorloven stilles over for mindre gunstige arbejdsvilkår.

Den omstændighed alene, at en arbejdsgiver, som ensidigt foretager ændringer af de opgaver og arbejdsvilkår, der er aftalt i ansættelseskontrakten, ikke anses for at opfylde sine forpligtelser, gør ikke dette forbud tilstrækkeligt tydeligt.

Det argument, at når en person tilkendes en lovbestemt ret til ferie, omfatter dette nødvendigvis, at enhver mindre gunstig behandling er ulovlig, er utilstrækkeligt. Muligheden for at påberåbe sig det almindelige forbud mod forskelsbehandling og princippet om den gode arbejdsgiver, som er indeholdt i Burgerlijk Wetboek (civillovbogen), udgør heller ikke en tilstrækkeligt tydelig og præcis gennemførelse af denne direktivbestemmelse. Disse almindelige principper i den nederlandske lovgivning udgør ikke en tilstrækkeligt tydelig gennemførelse af direktivets lovbestemmelser.

Denne situation opfylder ikke de krav til gennemsigtighed og retssikkerhed, som Domstolen opstiller for gennemførelsen af et direktiv i den nationale retsorden.


(1)  EUT L 204, s. 23.