Appel iværksat den 2. maj 2013 af Manutencoop Soc. coop., tidligere Manutencoop Soc. coop. arl og Astrocoop Universale Pulizie og Manutenzioni e Trasporti Soc. coop. rl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. februar 2013 i de forenede sager T-278/00 — T-280/00, T-282/00 — T-286/00 og T-288/00 — T-295/00, Albergo Quattro Fontane m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-246/13 P)

2013/C 207/39

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Manutencoop Soc. coop., tidligere Manutencoop Soc. coop. r.l. og Astrocoop Universale Pulizie, Manutenzioni e Trasporti Soc. coop. r.l. (ved avvocati A. Vianello, A. Bortoluzzi og A. Veronese)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og »Comitato Venezia vuole vivere«

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremsat to anbringender.

For det første er Rettens kendelse behæftet med en retlig fejl hvad angår anvendelsen af de principper, som Domstolen har fastslået i dommen i sagen »Comitato Venezia vuole vivere« vedrørende Kommissionens pligt til at begrunde sine afgørelser på statsstøtteområdet. Navnlig har Retten ikke overholdt Domstolens afgørelse, hvori det blev fastslået, at Kommissionens beslutning »skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre den«. Selv om den anfægtede beslutning ikke indeholdt de oplysninger, der var nødvendige for, at de nationale myndigheder kunne gennemføre den, konstaterede Retten ingen mangel i den metode, som Kommissionen anvendte i den anfægtede beslutning, hvilket udgør en retlig fejl.

For det andet er kendelsen behæftet med en retlig fejl hvad angår anvendelsen af de principper, som Domstolen har fastslået i dommen i sagen »Comitato Venezia vuole vivere« for fordelingen af bevisbyrden for så vidt angår forudsætningerne i artikel 107, stk. 1, TEUF. På grundlag af de af Domstolen fastlagte principper tilkommer det i forbindelse med en tilbagesøgning medlemsstaten — og således ikke støttemodtageren — fra sag til sag at påvise, at forudsætningerne i artikel 107, stk. 1, TEUF foreligger. I den foreliggende sag har Kommissionen imidlertid i den anfægtede beslutning undladt at præcisere »metoden« for en sådan vurdering. Følgelig, og uden at råde over de nødvendige oplysninger for i forbindelse med tilbagesøgningen at påvise, at de indrømmede fordele for støttemodtagerne udgør statsstøtte, har Den Italienske Republik vendt bevisbyrden., og pålagt den enkelte virksomhed, som modtager støtten tildelt i form af fritagelse for sociale bidrag at bevise, at de pågældende fordele hverken fordrejer konkurrencen eller påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne idet det i modsat fald antages, at den indrømmede fordel har en sådan karakter, at den fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.