|
29.6.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 189/2 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 28. marts 2013 — Digibet Ltd og Gert Albers mod Westdeutsche Lotterie GmbH & Co. OHG
(Sag C-156/13)
2013/C 189/03
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Digibet Ltd og Gert Albers
Sagsøgt: Westdeutsche Lotterie GmbH & Co. OHG
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Er der tale om en usammenhængende begrænsning af hasardspilsbranchen, hvis
|
|
2) |
Er det afgørende for svaret på første spørgsmål, om den afvigende retsstilling i en delstat medfører, at den begrænsning af distribution af hasardspil på internettet, der gælder i de øvrige delstater, enten slet ikke længere eller i væsentlig mindre grad er egnet til at opnå det legitime formål at sikre almenvellet, som begrænsningen forfølger? Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende: |
|
3) |
Fjernes den manglende sammenhæng ved, at den delstat, som har de afvigende regler, overtager de begrænsninger af hasardspil, der gælder i de øvrige delstater, også selv om de hidtidige, mere liberale regler om hasardspil på internettet i den pågældende delstat opretholdes i en overgangsperiode på flere år for så vidt angår koncessioner, der allerede er tildelt dér, fordi de pågældende koncessioner ikke kan tilbagekaldes, eller en tilbagekaldelse vil være forbundet med erstatning i en størrelsesorden, det er vanskeligt at bære for delstaten? |
|
4) |
Er det afgørende for svaret på tredje spørgsmål, om egnetheden af de begrænsninger af hasardspil, der gælder i de øvrige delstater, ophæves eller indskrænkes i betydelig grad i løbet af overgangsperioden på flere år? |