25.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 147/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 15. februar 2013 — ACO Industries Tábor, s.r.o., mod Odvolací finanční ředitelství

(Sag C-80/13)

2013/C 147/14

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ACO Industries Tábor, s.r.o.

Sagsøgt: Odvolací finanční ředitelství

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 18, 45, 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til hinder for bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver med hjemsted i en medlemsstat skal forudbetale indkomstskat for arbejdstagere (der er statsborgere i en anden medlemsstat), som midlertidigt er stillet til rådighed for arbejdsgiveren af et vikarbureau med hjemsted i en anden medlemsstat gennem en filial med hjemsted i den førstnævnte medlemsstat?

2)

Er artikel 18, 45, 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til hinder for bestemmelser, hvorefter beskatningsgrundlaget for sådanne arbejdstagere fastsættes til en fast procentprocentdel på mindst 60 % af det beløb, som vikarbureauet fakturerer i tilfælde, hvor formidlingsgebyret er medtaget i det fakturerede beløb?

3)

Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares bekræftende, er det da muligt i en situation som den foreliggende at begrænse de nævnte grundlæggende friheder af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed eller af hensyn til skattekontrollens effektivitet?