Sag anlagt den 7. februar 2013 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

(Sag C-65/13)

2013/C 108/36

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved A. Tamás og J. Rodrigues, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har Europa-Parlamentet gjort et enkelt anbringende gældende om tilsidesættelse af artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 (1). Kommissionen har med sin vedtagelse af den anfægtede afgørelse misbrugt de beføjelser, som EU-lovgiver har tillagt den.

Ovennævnte forordnings artikel 38 tillægger således kun Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, hvis begrænsninger følger af artikel 291 TEUF. Ifølge Parlamentet skal sidstnævnte artikel fortolkes således, at den ikke tillader vedtagelse af almengyldige retsakter, som supplerer visse ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten. Kun retsakter eller delegerede retsakter i artikel 290 TEUF’s forstand kan supplere ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt.

Den retsakt, som Kommissionen har vedtaget, der må betragtes som en gennemførelsesretsakt i artikel 291 TEUF’s forstand, supplerer imidlertid også ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EU) nr. 492/2011. Det er derfor Parlamentets opfattelse, at selv hvis det var nødvendigt at supplere ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EU) nr. 492/2011, burde Kommissionen, eftersom den ikke har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i artikel 290 TEUF’s forstand, have forelagt lovgiver et forslag til supplering eller ændring af basisretsakten.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.4.2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141, s. 1).