27.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 123/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Amsterdam (Nederlandene) den 25. januar 2013 — X m.fl. mod Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam

(Sag C-40/13)

2013/C 123/12

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: X AG, X1 Holding GmbH, X2 Holding GmbH, X3 Holding BV, D1 BV, D2 BV og D3 BV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam

Præjudicielle spørgsmål

1)

Foreligger der en restriktion for den frie etableringsret som omhandlet i artikel 43 EF, sammenholdt med artikel 48 EF, derved, at de pågældende nægtes ret til, at den nederlandske ordning om skattemæssige enheder anvendes på de i Nederlandene hjemmehørende søsterselskaber [X3 Holding], [D1] og [D2], for så vidt angår disse selskabers aktiviteter og formue?

Er i denne sammenhæng den situation, som [X3 Holding], [D1] og [D2], befinder sig i, i lyset af den målsætning, der forfølges med den nederlandske ordning om skattemæssige enheder […], objektivt sammenlignelig […] med (i) situationen for i Nederlandene hjemmehørende søsterselskaber, som ikke tidligere har valgt at blive føjet sammen i en skattemæssig enhed med moderselskabet, der også er hjemmehørende i Nederlandene, hvorfor de som søsterselskaber lige så lidt som de pågældende sammen må etablere en skattemæssig enhed, eller med (ii) situationen for søsterselskaber, der også er hjemmehørende i Nederlandene, og som tidligere sammen med deres i Nederlandene hjemmehørende fælles moderselskab(er) har valgt at etablere en skattemæssig enhed, og hvis aktiviteter og formue derfor, i modsætning til hvad der gælder for de pågældende, er blevet konsolideret i skattemæssig henseende?

2)

Har det for besvarelsen af spørgsmål 1, første afsnit, nogen betydning […], om de pågældende selskaber, (i) som det gælder for [D1] og [D2], har et fælles (direkte) moderselskab i en anden medlemsstat eller (ii), som det in casu gælder for [X3 Holding] på den ene side og for [D1] og [D2] på den anden side, har forskellige (direkte) moderselskaber i den anden medlemsstat, således at der først på et højere niveau i koncernstrukturen — ganske vist i den anden medlemsstat — er tale om et fælles (indirekte) moderselskab for de forskellige datterselskaber?

3)

Såfremt og for så vidt spørgsmål 1, første afsnit, besvares bekræftende, kan en sådan restriktion da begrundes med tvingende almene hensyn, især med nødvendigheden af at bevare sammenhængen i beskatningsordningen, herunder forhindring af ensidet og tosidet dobbelt medregning af tab […]?

4)

Såfremt og i det omfang det tredje spørgsmål skal besvares bekræftende, er restriktionen da forholdsmæssig […]?